Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder. 91
har været danske sagn om Samsøkampen; men jeg mener, at Sakse
i slutningen af 12:te årh. enten ikke nar kendt danske sagn derom,
eller også bar han ikke tilladt dem at fa indflydelse på hans
fremstilling. Ti således som den foreligger, er fortællingen ikke
sammenstykket af flere, men klart og ensidig lagt til rette til
forherligelse af den norske helt.
Tillige er den fælles nordiske overlevering ned i
middelalderen ikke så sikker en faktor, som den regnes for af prof. S. og
flere tidligere forskere. Lad mig tage et enkelt eksempel. I tre
af Nordens lande (Danmark, Sverig og Færøerne) findes folkeviser
om kampen på Samsø. Men dette godtgör ikke, at sagnet har
været arvet ira fjærn fortid på hvert sted; ti det er tre former
af samme vise; den er altså ikke digtet på mere end ét sted og
vidner kun om ét lands sagntradition. Det er så heldigt, at man
kan afgöre, hvilket land der er hjemstedet. Navnet "Angelfyr" i
dansk og "kämpen Tyre" i svensk viser tilbage til Angantyr som
sin grundform; men denne form (med ý) fremviser en af de mest
karakteristiske ejendommeligheder for vestnordisk (o: norsk) sprog.
Jeg skal ikke her analysere dens handling, som peger i samme
retning som det sproglige forhold. — Visen om "ungen Angelfyr"
er da ligesom Sakses fortælling om Orvarodd en norsk gæst i
Danmark. At disse indvandrere virkelig er bevarede til den dag i dag
på dansk grand, derfor kan de takke den ene Sakses pergament,
den anden sin poetiske form (der for resten i Danmark blev
omskabt til en ny og ejendommelig digtning).
Endnu er der et tredje vidnesbyrd om Samsøkampen. Naar
et dansk sagn hos Sakse fortæller, at Starkad i tvekamp dræbte
Angantyr og hans vilde brødre, er det den samme begivenhed som
Orvarodds kamp, og — af grunde, som her ikke er lejlighed til at
göre rede for, — er det Starkaddigtningen, der efterligner
Orvar-oddkampen; den danske digter har lånt fra Samsøsagnet til
forherligelse af sin helt. Men dette vidner jo, at sagnet ikke var
almindelig kendt af hans tilhørerkreds; ti ellers kunde han ikke tage
bersærksagnet med navn og alting og overføre det på sin helt. For
tredje gang er da Samsøkampen kun en gæst i dansk folketradition.
Hvor hører sagnet da hjemme? Den episke besyngelse giver
svar, for så vidt den nævner Sverig som alle personernes hjemsted:
Ingeborg er Upsalakongens datter, Hjalmar har hjemme
sammesteds og skilles fra hende på Agnafit, øen i Mælarens munding;
de vilde Arngrimssönner nævnes som fødte i Bolm; stedet
betegnes ikke nærmere, men prof. S. har utvivlsomt ret i at opfatte
det som Bolmen i Småland. Sagnet er rent svensk. At striden
udkæmpes på Samsø, vil passe med, at også andre svenske
traditioner (x nglingesagnene) har Østersøens og Kattegats kyster til
skueplads (også i Norges digtning er denne ø jo yndet). — Et andet
standpunkt lærer vi at kende i de middelalderlig norske
prosabehandlinger (og den yngre folkevise): Hjalmars fostbroder har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
