Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: H. Gering: Glossar zu swn liedern der Edda (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jonsson: Anmälan. 197
ning af skjaldesprog. Dette hplkr ma forsvinde af ordbogen lige
sa hurtig som aet er kommet der. Det samme gælder Symons’
rettelse: U3 of f. litum (2. lia); at fara lift (== skip) i bet, "at
bestige et skib7 er næppe engang sprogrigtigt og uden analogier.
Endnu mere betænkelig bliver rettelsen, når man ved, at udtrykket
at fara litum ellers kendes, uagtet betydningen måske er og bliver
tvivlsom. Jeg skal i denne sammenhæng oplyse om, at Arne
Magnusson i 481, 12:o bl. a. bemærker: "ad fara litum, o: dyliast i
ymsum stödum", hvortil Jón Olafsson fojer: "item þad gengr litum
o: diversimodë". Betydningen passer ganske vist ikke, men sikkert
er udtrykket det samme som i Hárb.; at udtrykket har skiftet
betydning i den lange tid fra det 10. til det 17. årh. er næppe
påfaldende. Jeg nærer overhovedet en ubegrænset mistillid til
alle nylavede ord; således også bl. a. til B. M. Olsens niflfarnaär
mase. "feierliches gelage" til minde om en afdød; i hdskr. står der
niflfarna, af nififarinn cf. helgenginn; intet kan i og for sig være
simplere. At stedet ikke i dets helhed lader sig sikkert forklare, er
en sag for sig, men fejlen ligger næppe i det nævnte ord. Et
niflfarnaär kan ikke betyde ’rejse til her; far naar betyder aldrig
(Fritzner opstiller med urette forskellige betydninger) blot og bart
’en rejse’ (/pr), men ’en rejse uden hindringer’, ’en heldig rejse’,
og deraf "held" i almindelighed. Hvorledes gnodda niflfarnaär
således kan komme til at betyde ’drengenes afskedsgilde7 ei. lign.
er jeg ude af stand til at se !). Her foretrækker jeg at beholde
teksten som den er, istedenfor at antage en mere end tvivlsom
rettelse. Staäi (lått und stpetum hreina) i betydn. ’et lag af korn
eller hø’ (med spörsmålstegn) forekommer ellers ikke, og det er
for dristigt at antage et sådant ord i den forbindelse, hvor det her
står. — Eirikr Magnussons fortvivlede vilmagi i Håv. 133la burde
ikke have fundet tilslutning. Der er på grund af versets formelle
og metriske beskaffenhed fuld grund til ikke at antage, at hám
og skram kræver i den 3. linje et ord af samme eller lignende
betydning2); et vilmagi har aldrig eksisteret, og har heller ikke på
grund af dets irrationelle dannelse (vil er netop ikke nogen magi)
kunnet det; hele udtrykket vilde da også være ubegribelig
smagløst. — Hertil skal jeg endnu knytte en kort omtale af det af
Bugge dannede og af Hildebrand optagne adjektivum koll; fordi
dette ord står i teksten, var forf. nødt til at holde sig dertil; men
han burde vistnok have gjort en bemærkning om ordets oprindelse.
Et adj. koll findes ellers ikke i sproget; det er Bugge, der har
opfattet ordet isarnkol således, nemlig som isarn Ml ’kolde
jærn’; dette er, foruden at være et lidet naturligt udtryk, også en
for dristig fortolkning, dristig navnlig fordi man derved helt bryder
f) I cod. reg. er intet som helst bogstav efter farna, og sagen
behøver for så vidt ingen videre undersøgelse.
’) Det er så langt fra at vilmggr ’en ussel månd1 her er unaturligt, at
det netop giver en fortræffelig mening.
ARKIV TÖR NORDISK FILOLOGI XIV, KT FÖLJD X.
u
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
