Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Kristensen: Stödet i dansk.
vil fræmgå af beskrivelsen, i virkeligheden ikke ringe forskel
på de to vestjyske arter af stod svarende til aks. 2.
Dersoin dette stod nu kun fandtes i förbindelse med
apokope af endelsen, var dets oprindelse forholdsvis let at
förstå: i bestræbelsen for at fastholde den tvetoppede aksent
(cirkumflex) i stavelser, som af naturen er korte eller nærer
tilböjelighed for at blive korte, har sprogudviklingen grebet
til stödet. Stödet er altså en spontan udvikling af
cirkumflex, hvor denne havde ondt ved at holde sig.
Men nu findes dette stod også i ord uden apokope. Den
rimeligste antagelse er vel den, at disse også, sammen med
andre ord med aks. 2, har fået cirkumflex. Men i så fald
er stödet ved analogi bleven överfort til at gælde næsten
alle tilfælde, idet også former, som forskrœkkelse, der sikkert
har opr. aks. 1, har fået stod lige som usammensatte ord af
samme form (som hàkhehè).
Dersom stod i vestjysk beror på ældre tvetoppet aksent,
og dette synes det rimeligste, er der vel grund til at
formode, at også det oprindeligere stod beror på en lignende
forudsætning. Men er der allerede ved det yngre fænomen,
som kun kendes i dialekter, en del analogidannelser at få
til siden, inden man kan se det i sin renhed, gælder dette
naturligvis i endnu höjere grad det ældre, og hertil kommer
desuden, at dette foruden ßt adskilligt större dialektområde
omfatter et rigssprog, som på mange måder kan have ovet
indflydelse på dialekternes udvikling og selv er påvirket af
skriftens inflydelse på det talte sprog. Det bliver altså her
en hel del at skaffe af vejen, indèn vi når den oprindelige
form. Jo mere isoleret en dialektform står, des rimeligere
er det, at den er gammel i dialekten; jo mere den afviger
fra rigssproget, des snarare bevarer den en gammel
ejendom-melighed; og jo mere den ligner rigssprogets form, des mindre
tro kan vi fæste til dens oprindelighed i denne dialekt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
