- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femtonde Bandet. Ny följd. Elfte Bandet. 1899 /
60

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

Kr ist en sen: St0det i dansk.

Som folge af denne betragtning, anser jeg ethvært stod
i tvelyd med opr. kort forste vokal for fræmkommet ved
analogisk indflydelse. Jeg mener ikke, at hav kan få lang
vokal, og altså blive modtageligt for stod, ved en senere
analogisk indflydelse fra flertalsformen liave*). Dersom en
sådan indflydelse har gjort sig gældende, må det være sket
för forkortelsen af forste led også i flertalsformen, med andre
ord senest i tiden kort efter övergången til diftong. Derimod
skal den besternte form havet lydret have stod, og fra denne
form må stödet let ved analogi kunne trænge ind i den
ube-stemte form, så meget mere, som man udenfor den faste
förbindelse til havs (uden stod) næppe brugte hav ret meget
i ubestemt form. Ligeså kan stödet fra den besternte form
vejen let trænge ind i den ubestemte form vej. Og det er
værd at lægge mærke til nogle enkelte grupper af
undta-gelser fra stodreglerne, da disse snarest vil vise os, at ikke
alle udjævningerne er foregåede til samme tid eller ud fra
samme forudsætninger.

Når vi ser de to ord hui2) adj. med langt it og stod
og hul subst. med kort o uden stod, skulde man næppe
formode, at der til grund for disse lå fuldstændig ensartede
former. Og som forholdet er mellem disse ord i rigssproget,
er det også i de med hensyn til vokalisationen afvigende
jyske dialekter (forudsætter ældre 6) mellem hwol adj. og hwol,
hol subst. At jeg ikke kan godkende Bobergs förklaring
af den lange vokal i adj. (höll > hölj 339), vil af det
foregående være let at indse. Jeg skal endnu tilföje, at jeg
ikke tror, at den temmelig sjældne nom. masc. ligger til
grund for de nydanske former af adjektiverne; der er intet,
der taler for, at dette skulde være tilfældet; snarere er det
da den endelselose nom. fem., om nogen besternt form skulde
udpeges som stamform. Men lad os en gang betragte, i

1) Denne form er sikkert også meget sjælden.
*) Sml. Boberg s. 852.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1899/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free