Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Kristensen: Stödet i dansk.
åbne), og former, som aldrig har haft lang vokal eller lang
stemt lyd (som tœV) får stod, så snart de fræmbyder
mulig-hed derfor. Den enestående undtagelse kom er vist rigtig
forklaret af Boberg (Ark. XII s. 323).
De af Kock, Ark. VII s. 355 mom. 2—5 anforte
former synes snarere at måtte forklares som analogidannelser
efter enstavelsesformerne, i alt fald for danskens
vedkom-mende, end som lævninger af en samnordisk
aksentuations-måde. Man må her bl. a. være opmærksom på, at en del
af disse ord i talesproget i virkeligheden er uböjelige. Det
hedder i daglig tale både han blev dömt og de blev dömt, og
herfra kan enstavelsesaksenten let være överfort til de i det
höjere sprog böjede former l). De under mom. 4 nævnte ord
er alle meget sjældne og meget upålidelige vidnesbyrd om
gammel udtale. Som prædikatsord er superlativerne
uböjelige, men desuagtet har jysk aks. 2 i den besternte form og
flertallet af ord som störste, ferste {længste skal efter jyske
lydlove mangle stod selv med aks. 1, og beviser altså intet).
Der er intet, som taler for, at dansk, da stödet indtrådte,
har gjort forskel på ord" med gammel sammensat og gammel
enkelt aksent, og de af Kock under mom. 1 anforte ord har
da også i dansk stodmangel.
tfeg har nu sogt at besvare en del af de sporgsmål, der
knytter sig til stödets historie i dansk. Om jeg på alle
punkler har truifet det rette, kan vel være tvivlsomt. Den
kromatiske aksents indfiydelse på stödets danneise, som
Verner 2) hnr fræmdraget, har jeg ikke haft ævne eller
hjælpe-midler til at undersoge. Men jeg har egentlig intet fundet,
der bekræftede den af Verner antagne oprindelse fra en
stærkt stigende kromatisk bevægelse; alt tyder på, at det har
*) En interessant parallel liertil fræmbyder imperat. plur.. som i
rigsspr. er on ren skriftform; når den i höjere stil bruges. udtales den med
samme aksent som præs. ind. sing, (ferier men slger), medens den i de
syd-jyske mål. hvor den er bevaret i levende brug, altid har aks. 2.
2) Anz. f. d. Alt. u. d. Litt. VII 1881.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
