Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen) - Ekskurser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Kristensen: Stödet i dansk.
I nydannede former som stående, gående, for de endnu
i mange dialekter levende standende, gangende, mangler ögså
stod, og detsamme er tilfældet i slående. I de ovrige partt.
præ3. kan stod forekomme, men i intet af dem förekommer
det mig at være fast. Broberg opstillcr1) en regel, som jeg
også personlig kan tiltræde, at jo mere fræmtrædende
verbal-begrebet er, des mere tilböjelig vil man være til at anvende
stod, men dette vil jo igen sige, at jo mere hetydningen
binder ordet til de med stod forsynede verbal former i præs.,
des snarere vil man anvende stod.
Som Broberg (a. st.) nævner, findes den samme vaklen
i verbalsubstantiverne på -en, dog måske med lidt större
til-böjelighed til stod. Föran -.r er stödet fast i nomina agentis
til verber på vokal (eks. frrer)2). I verbalabstrakter på
-eise er aks. usikker i vielse el. vi’eise, stödet fast i det
konkrete blå-else (i forstœelse o. lign. efter Broberg s. 313).
Dette kunde forovrigt forklares i overensstemmelse med
Brobergs regel (s. 296), at afledede subst, til verber bevarer
verbets infinitivaksent (som syning wning sa’ning).
Inden for substantivernes böjning moder vi også en
til-böjcdighed til stod i hiatus, i det substantiver på vokal i
flertal beholder stödet (hyer, strei)’, et ord som fr»’ har dog
endnu nogen usikkerhed (fro’er og fr0er), vist beroende på
det ældre, nu bortfaldne dh, som i ske; skeer har hevaret
tostavelsesaksenten i flertal.
Et enkelt adjektiv bærer måske også spor af et
hiatus-stod. Jeg tænker her på mo’den. Dette ords nuværende
form er næppe ældre end forrige århundrede og vist opstået
ved skriftlig kontamination af de ældre former mod og moen
(svar. t. sv. mogen). Denne sidste form har man skrevet med
(stumt) d, men den har hevaret sit stod. Ordet har i svensk,
*) Blandinger udg. af Universitetsjubil. danske Samf. I 290.
2) Dette kan i dialekter også være överfart til nydannelser, som vens.
i tå’er en "tager" (o: den som skal fange i tagfat), hvor gutturalen er tabt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
