- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femtonde Bandet. Ny följd. Elfte Bandet. 1899 /
66

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen) - Ekskurser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66 Kristensen: Stedet i dansk.

nant-indsnævring, fræmbyder lige så let adgang til at
fræm-bringe lukke, som stemme-indsnævringen i glottis. Når altså
tungeryggen er så stærkt nærmet til ganen, at der
framkommer virkelig konsonantisk friktion, er betingelserne for
oralisationen til stede. Selve oralisationen kan da
fræm-komme ad to veje, og vi skal betragte dem hvær for sig.

På Holmsland i Vestjylland er det lange u diftongisk,
så at det ender (som på engelsk) med konsonantisk w?-lyd
(som plur. suwr (sure, adj.)). Indtræder nu stod på langt w,
bevares det ganske vist, men samtidig hæves tungéryggen
helt op, så at der også opstår en oral klusil, et labialiseret
k el. g (stemmelost), som i sug’r (sur, adj.), muk’s (mus). I
Sydsalling (Midtjylland) turde noget lignende være tilfældet.
Her optræder oralisation ikke blöt på uw men også på ij.
Eksempler kan jeg ikke anfore.

I Vensyssel, i alt fald i egnen omkring Borglum1), er
forholdet lidt forskelligt. Her er også de lange höje vokaler
(?’, y og u) blevne til ?/, yj og uw, glidende lydkomplexer,
der begynder med en vokal, der er lidt mere åben end
rigs-målets, og derfra hurtig glider op mod en virkelig
konsonantisk lyd, som i sij (side), lyj (lyde), kluw (klude). Når
der på disse lydforbindelser skulde indtræde stod i udlyd og
föran s (derimod ikke föran /, n og r)y indtræder der en
oral klusil, enten palatal (c) eller labialiseret guttural (k)y
så vi får former som bic (bi, subst.), tic (tid), wies (vis,
subst. og adj.); by c (by), lyc (lyd), lycs (lys); ruk (ru), Muk
(klud), huks (hus)¾). Her har den orale klusil altså erstattet
stödet, dette selv er forsvundet. Om det er sket samtidig
med indtræden af oralt lukke, eller om former som de fra
Holmsland danner et raellemstadium, er vanskeligt om ikke
umuligt at afgöre; men navnlig den omstændighed, at man
i sammenstodende sogne finder i det ene stod uden oral

*) Mine oplysningor stämmer fra afd. lærer J. M. Jensen i Stenum.
2) Se J. M. Jensen: Et Vendelbomåls lyd- og formlœre §. 108, 175 flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1899/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free