Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - II. Ynglingatals Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Storm: Ynglingatal.
115
vand, Torpevand og Hallevand, og endelig derved, at Elvene,
hvor de stöder paa Banken, ofte har vanskelig ved at bryde
sig Vei gjennem denne og maa gjöre Omveie. Geologisk er
Rået udmærket fremfor Omgivelserne derved, at det bestaar
af Blokke, Aur og Sand, hvilende (saavidt vi ved) direkte paa
det faste Fjeld og hœvende sig över Lerfeltene udenfor og
indenfor Morænelinjen, dog saaledes at Sand fra Morænen
ofte er skyllet udover Lerfelterne, især paa Råets ytre Side".
Rået, som Geologerne först opdagede i 1858, er vei
kjendt fra gammel Tid, idet den store Hovedvei fra Larvik
til Horten endnu kaldes "Ra-veien" (se Ivar Aasen og Ross
under "Rad-veg"). Den nuværende "Ra-vei" er egentlig kun
en Omlægning af en ældre, som kan uddrages af Biskop
Jens Nielsens Optegnelser fra Aaret 1593, da han bereiste
Stykker af "Raveien" mellem Fadumgaardene (n. v. for Sem)
og Laagen (i Hedrum). S. 87 "Fra Fadern gaarden i 0ster
og i Sydost över Myre fire Pileskud, der kom vi til Raden,
saa droge vi i Sydvest ad Raen", derfra över Uglem (Auli)
Bro . . "derefter drog vi ätter längs ad Ra en över en Gaard,
kaldes Uglem" og videre "3 Fjerdinger hen ad Raen, som
krögte mer og mer til vester"; derfra tager Biskopen af til
Stokke og Sande, men fra Sande söger han ätter op paa
Raen: "saa i Nordvest, indtil vi komme paa Raen en
Fjer-ding fra Sande", "saa drog vi alt fort hen ad Raen i
Sydvest" — indtil Laagen. Paa Hjemreisen fölges ätter Veien
her "frem ad Raen i Nordost til Uglem Bro" (S. 94—95).
Biskopen bruger altid Ordet i Fælleskjön "raen" og
staar derved nærmere den oldnorske Form, der kan paavises
i Dokumenter fra 14:de og 15:de Aarhundrede. Den gamle
Ra-vei omtales allerede i en Paategning paa et Brev fra
15:de Aarhundrede ovenfor Sandeherred Kirke: then wœg
sem bönderne a ouan aat rodhene*). Gaarden Raaen sydligst i
*) D. N. I 595 (ikke 599, som hos Fritzner III2 149).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
