- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femtonde Bandet. Ny följd. Elfte Bandet. 1899 /
125

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - IV. Ynglingekongerne i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

G. Storm: Ynglingatal.

125

Bugge vil derimod hævde, at "man ser tydeligt, at Harald
efter Snorres Fremstilling umiddelbart efter Faderens Död er
Konge paa Vestfold og opholder sig der, thi det Angreb paa hans
Rige, som omtales i förste Kapitel af hans Saga og som siges at
finde Sted kort Tid efter hans Död, det rettes mod Vestfold".
Men dette er neppe rigtigt, thi Halvdan Svarte dör paa
Hade-land og Harald har opholdt sig i Nærheden og kommer tilstede
efter Faderens Död, og hans förste Kamp foregaar i Hakedalen,
— udgaar altsaa fra Hadeland eller Naboegnene —; först da
Vestfold trues af Gandalv, kommer han til Vestfold, — efter
Sammen-hængen netop den nord re Del. Jeg mener derfor at den
Slut-ning er urigtig: "paa denne Tid og senere synes der efter Snorre
ikke at kunne være Pläds for en Kong Ragnvald paa Vestfold".
Og naar Bugge for at svække Snorres Beretning om Delingen af
Vestfold mellem de to Grene af Ynglingeætten, hen vi ser til at efter
Fagrskinna Halvdan Svartes Hoved blev fört til Skiringssal og
der begravet og altsaa Förf. af dette Værk "forestiller sig, som
det synes, at Halvdan ved sin Död er Konge netop i den Del af
Vestfold, hvor efter andre Sagaer Olav Geirstadalv havde levet
og var död", saa beviser dette kun, at Fagrskinnas Forfatter ikke
har Kjendskab til Ynglingatal eller Ynglingesagnene og
overho-vedet ikke synes at kjende Olav eller Ragnvald; denne Forfatters
Uvidenhed i dette Stykke rammer ham álene, men kan dog ikke
bruges til Skade for Snorre, som netop her viser större
Sag-kyndighed.

Argumenter for at bestemme lidt nærmere Olavs og

Ragnvalds Levetid kan man udlede af Opkaldelsesskikkene.

Da Halvdan fik en Son i 850, opkaldte han denne ikke

efter sin Broder, men efter sin tidligere afdöde Sön (Harald);

altsaa tör man vel slutte, at Olav endnu levede ved 850.

I Opregningen af Harald Haarfagres Sönner kan vi spore

de tidligere Dödsfald i Slægten; en af de ældste Sönner,

maaske den ældste (af Ægteskabet med Aasa), hed Halvdan

Svarte, han er altsaa opkaldt efter Farfaderen († 860);

men Haralds Sön "Olav Geirstada-alv" nævner Snorre först

blandt Svanhilds Sönner (Cap. 21) og antager ham födt efter

872, maaske henimod 880; og Ragnvald Rettelbeine, som

tydelig er opkaldt efter Ragnvald "Heidumhære", er Sön af

Snefrid og saaledes meget yngre (c. 880—900). Disse Ha-

raldssönners Navne bærer saaledes, synes det, Vidnesbyrd om,

at Harald Haarfagre som voxen Mand har oplevet disse sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1899/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free