Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - VI. Ynglingatals Tendents - VII. Hypothesen om Gudröd Veidekonge og Ynglingerne i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. Storm: Ynglingatal.
133
Den nyeste Hypothese, at Ynglingeætten skulde være
ikke svensk, men dansk (skaansk), synes at gaa ud fra, hvad
der skulde bevises, at Ynglingetal kan sættes ganske til Side
som historisk Dokument; jeg haaber i det foregaaende at
have fremfört nogle Grunde mod Berettigelsen til at
behandle det gamle Digt saaledes.
VII. Hypothesen om Gudröd Veidekonge og Ynglingerne
i Danmark.
N. M. Petersen var den förste, som gjorde opmærksom
paa, at Ynglingesagaens Beretning om Gudröd Veidekonges
Dödsmaade mærkelig lignede den jyske Konge Godfreds
Döds-maade (Aar 810), og derefter udtalte som en Mulighed, at
Gudröd i Vestfold var den samme som Godfred i Jylland.
Dette blev videre udviklet af P. A. Munch (1852), som ansaa
Identiteten for ganske sikker, og derfor opstillede den Lære,
at Kong Gudröd i Vestfold (eller hans Forgjænger Sigfrid)
havde erobret Sonderjylland og herskede der til sin Död og
at han fik til Efterfölger sin Broderson Heming og efter en
Afbrydelse sine Sönner, af hvilke Horik (Erik) levede til
854 og efterfulgtes af en yngre Slægtning af samme Navn *).
Dr. E. Jessen, som i sine skarpsindige "Undersögelser i
nordisk Oldhistorie" (1862) paaviste, at Godfred og hans
Efter-fölgere var Konger ikke blöt i Sönderjylland, men i
Danmark, gjorde som Folge deraf gjældende, at "Godfred synes
optagen i den norske Sagalabyrinth under Navn af Gudröd
Vedekonge, der dræbes af sin Kones Skosvend og gjöres til
Harald Haarfagres Farfader". En naturlig Konsekvens heraf
var det, at Dr. Jessen tillige hævdede, at "Ynglingatal ikke
kan stamme fra det 9:de, men först fra en Tid, da det 9:de
Aarhundredes Historie blev i det norrone Sägn grundigt
om-arbeidet under Indflydelse af senere politiske Forhold, altsaa
tidligst i 10:de Aarhundrede".
*) I Langes Tidskrift, optrykt i Sami. Afhandl. II, 852—432. Samme
Fremstilling i D. n. Folks Historie I, 1 S. 378 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
