Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: J. Jakobsen: Det norröne sprog på Shetland, The dialect and place names of Shetland (Finnur Jónssson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jonsson: Anmälan.
203
vanskelig. Blandt de freradragne udtryk findes en raængde
interessante paralleler til isl. udtryk, som f. eks. dólhoit — didhöttr, samt
andre udtryk som "to be within de lik" (s. 32) ’at hore til
begrav-else8distriktet\
Förf. har — i tilslutning til S. Bugges forslag — antaget
be-varelsen af forstavelserne ga- og bi-. Ga- skulde findes i golddt
{=uidinn, rådden) og et andet endnu usikrere ord (s. 96), bi- i
bjcelsdt, der skal være = *bi-hehóttr (med helst, halsband, omkring),
og blóhtíQin (s. 127) —isl. *bi-loShymingr. Anm. tror ikke på denne
opfattelse, navnlig ikke hvad fo’-ordene angår. De er uden tvivl
temlig sent dannede og længe efter, at forstavelsen bi- så at sige
helt var forsvunden af sproget og helt som dannelsesmiddel. Der
må her S0ges en anden förklaring, men den kan være vanskelig nok.
Til slutning er det anm. en særlig glæde at udpege afsnittet
om tabu-navnene som særlig interessant. På grund af frygt for
övernaturlige væsner og deres magt över menneskets forhold og
skæbne har man bl. de forskelligste folkeslag fundet tilböjelighed
til under givne forhold ikke at nævne tingene eller elementerne
osv. med deres egenlige navne, men med betegnelser, der
halvtil-sloret antyder genstanden, der menes. Således kaldes ilden for
’brænderen’, månen for ’den svagt-lysende’ osv. I Norn findes en
særlig forkærlighed for denslags navnedannelser, og det
ejendom-melige ved disse navne er, at de udelukkende tilh0rer sosproget,
d. v. s. de bruges kun på s0en ["s0navne"]. Endel af disse navne,
som förf. behandler efter visse grupper, har en slående lighed med
de gamle skjaldes poetiske enkeltbenævnelser, enkelte gange
end-også med deres omskrivninger. Dette bemærker förf. også (s. 84),
idet han udtaler, at de er et udslag af den samme ånd. som
frembragte skjaldepoesiens omskrivninger. Disse forsigtige udtryk
kan man gærne underskrive. Alligevel er der sikkert et ganske
forskelligt grundlag for disse betegnelser i skjaldenes sprog og
Shetlændernes S0sprog. Hos disse er de fremkomne af övertro og
overtroisk frygt; hos hine er de benyttede på grund af ydre
formelle krav, lyst til at variere, vel også af en poetisk sans for det
smukke og slående ved dem; tillige må det ikke glemmes, at
skjal-dene ikke har den ringeste betænkelighed ved i givne tilfælde at
benytte de almindelige dagligdagsnavne; for dem eksisterer der
altså slet ikke noget navne-tabu.
Den anden bog består, som anfiart, af to forelæsninger. Den
f0rste er et velskrevet og vel ordnet uddrag af disputatsens
ind-hold. Den sidste er deriraod et selvstændigt og meget
kær-komment tillæg til den. Deri behandles de shetlandske stedsnavne
af nordisk oprindelse efter visse grupper. Meilern disse navne og
de isländske stedsnavne fra landnamstiden er der overhovedet en
slående lighed. Det er navne, dannede efter de lokale
ejendomme-ligheder (sammensætningsled som berg, feíl, múli, kóllr,fj’órSr,vík,
Mia, brekka, hamarr osv.); der findes navne, dannede af gercti^ staðir
JJUCIV rÖB NORDISK ÍILOLOQI XV, NT FÖLJD XI.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
