Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagnet om Harald hårfagre som ”Dovrefostre” (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Finnur Jonsson: Harald hàrfagre som "Dovrefostre".
anden; þáttr’ens forfatter har betragtet dem som to
forskel-lige sägn. En folklorist vil nu rimeligvis finde ud, at
sagnet i grunden er et og det samme, men det er ikke det,
det her kommer an på. Det vigtigste for os er, at Agr.-Hkr.
aldeles ikke har mindste anelse om, at "hövdingen" er
Dovre-gubben; for deres forfattere har der ikke eksisteret noget
’Dovre’sagn. Stedfæstelsen: "Hadeland" er heller ikke gunstig
for "Dovre-sagnet". Og der er flere vigtige
uoverensstem-melser, som bevirker, at vi med fuld foje helt og holdent
må afvise den mening, at sagnet om Harald som Dovres
fosterson findes i nogen kilde för c. 1300.
Dette trænger dog til nærmere begrundelse.
Foruden i den nævnte þáttr findes Harald betegnet som
"Dovrefostre" også i |>áttr [upphaf rikis] Haralds hárfagra
(Flat. I, k. 457—8;, der danner en fortsættelse af þáttr’en
om Halfdan, — i Vatsdælasaga s. 16 ["som snart blev
kaldt Dovrefostre snart luva"], — i Floamanna saga s.
119 ["som först kaldtes Dovrefostre, så H. luva og sidst H.
hårfagre"], — i Orms þáttr Stórólfssonar begyndeisen
(Flat. I, 521), — i Kjalnesinga saga s. 433, 439
[for-holdet mellem Harald og Dovre antydes], — og endelig i
Bar dar saga snæfellsáss k. 1 slutn. ["kort efter kom dér
Harald Halfdansson og opdroges der hos jætten Dovre;
Dovre hjälp ham siden til at blive konge över Norge,
således som der fortælles i kong Harald Dovrefostres saga"].
Sagnet findes altså omtalt eller antydet i lutter kilder, som
— når bortses fra Vatsdælas., hvorom nedenfor — alle
til-horer de yngste og dårligste sagaprodukter, der dels er helt
opdigtede, dels lidet historiske, i alle tilfælde i sagaværker,
der tilhorer det 14. årh. Men de er tildels lærerige. Vi
skal se ganske kort på hele rækken.
De to þættir af Halfdan og Harald er en meget sen
kompilation af ældre tekster (Agrip, Heimskr. og
Fagr-skinna; jfr Gjessing: Kongesagaens fremvext I, og G. Storm:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
