Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Amledsagnet pà Island.
371
ved gildet, (fæster hirdmændene ved hjælp af trænaglerne)
og indebrænder dem alle.
Den förklaring af sagaens oprindelse, der ubetinget ligger
nærmest, er, at forfatteren har fnlgt det folkelige
Am-lodeæventyr, så vidt det nåede, at han har udfyldt
om-ridsene ved hjælp af en förste- eller andenhånds kendskab
til Sakse, og at han endelig har ost en rigelig mængde af
selvopfundne begivenheder ovenpå disse ældre Amledsagn.
På dette punkt har jeg Jiriczek imod mig, hvis
opfat-telse man sikkert vil tillægge en ikke ringe vægt på grund
af den grundighed, ædruelighed og taktfuldhed, der præger
hans undersegelse. Men jeg tror, at han her er falden i en
af de fristelser, som ædrueligheden medforer. Han begynder
med at forkaste Deiters bevis for, at den isländske tradition
indeholder en ældre form end Sakses Amledsagn; og da der
ikke kan udpeges noget oprindeligere sagntræk end hos Sakse,
slutter han, at de nyislandske Amlodesagn rimeligvis
stammer fra denne kilde. Men rent principmæssig er der intet
i vejen for, at en overlevering kan være ægte, selv om den
ikke indeholder træk, som er mere oprindelige end den ældste
skrevne kilde af samme art. Og nu, da kildematerialet
foreligger rigeligere, peger det i anden retning.
J.s formodning, at fortællingen er læst hos Sakse og
derfra gået över i isländsk tradition (i sidste halvdel af 16de
årh. eller ind i 17de årh.) strider imod den kendsgerning, at
Amlodehistorien allerede o. 1640 tilhorte de allerlaveste klasser
af folket, og imod det præg af ammestuehistorie eller
skæmte-sagn, som Torfæus tillægger den, og som Brjámssaga tydelig
udviser. Endvidere træifes de yderlig folkelige former stærkt
adskilte i indhold (navnet Brjám eller Amlódi) og vistnok
også hjemsted: Torfæus har hört sin historie på det
sydvest-lige Island i sysselmandsgården på Enge lige ved det senere
Reykjavik; Hild er derimod mest opvokset på nordlandet.
Den rent æventyragtige form har altså ret dybe rodder, og
ARKIV FÖR XOUDIiSK FILOLOGI XV, NY FÖLJD XI. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
