Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Amledsagnet pà Island.
373
latinskolen Skålholt, hvor der i 17de årh. fandtes eksemplar
af Sakses latinske tekst *).
Ambalessagaen må altså være udgåct fra en dobbelt
kilde. Og vi må opgive den opfattelse, der har været næret
af forskere som P. E. Müller og Jiriczek (og også af mig
selv), at de isländske Amlode-traditioner alene er fordærvelse
af Sakses beretning. Kunde denne gamle opfattelse rose sig af
sin negternhed, o: af ikke at overvurdere sine kilders
betyd-ning, kan den nye opfattelse rose sig af, at det er en mindre
kunstig udviklingsgang, den forudsætter.
Selve det mærkelige, at Amlodesagnet ikke sætter spor
i den isländske middelaldersliteratur, skönt endnu en skjald
o. år 1000 har kendtes ved det, forklares simpelt nok:
Amlodesagnet er sunket ned i folkeæventyrenes klasse; måske netop
de isländske forfatteres agtelse for de ægte traditioner har
bragt dem til at skyde en sådan tvivlsom gæst fra sig.
Dette Amlodeæventyr lever så i folkedybet, upåagtet fordi
ingen drager det op. Så kommer renæssancetiden med sin
kendskab til Sakse; læsningen i hans kronike vækker
genklang af barndomsminder, således som vi kender det fra
Torfæus, og som allerede Odda-annalen antyder. Det næste
skridt er at ose af denne ny og rigere kilde över på den fattige
hjemlige tradition: Ambalessagaen opstår. Vi kan nu förstå, at
Islændingene aldrig kunde hæve deres Amledskikkelse op på
*) Gollancz mener, at navnet Ambales ikke går tilbage til Sakses
Am-lethus, men til Sakseudtogets Am&letus; dette blev trykt i plattysk
over-saettelse 1485. Og han finder, at det muligvis har en stette i, hvad
forfat-teren af de ældste Ambalesrimur, Pål Bjarnason, siger, at der ikke tidligere
har været et bogstav af sagaen til på hans modersmål, men at han fordum
har ejet den på tysk (Goll. s. lxxix—lxxx). Men, som Gollancz selv udtaler,
er den sidste opgivelse dog nieget tvivlsom, da rimeskriveren vistnok har
haft den skrevne saga til sin kilde. — Også tilværelsen af det plattyske
Sakscudtog på Island er ikke meget sandsynlig. Bogen udkom i den tid, da
Island modtog allermindst af literœr påvirkning udefra; og eksemplarerne
af den er vist forsvimdne, længe för Islœndingenes opmærksomhed rettedes
mod udlandets literatur (vel næppe för i anden halvdel af 16de årh.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
