Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Mythiske Sagu. 38
at denne Benævnelse Finn allerede har været brugt i en
Fonn af Geirrod-Sagnet om den gamle Kall, som i
Virkeligheden var Odin, til hvem Geirrod og Agnar kom.
De Sagn om Halvdan og Harald, som jeg her omtaler,
tænker jeg mig ikke som Almuesagn i sin Oprindelse, men
som opfundne af Mænd, hvis jævnlige Syssel var
Sagnfortælling og Sagndigtning.
Disse Sagn forudsætte, som jeg har vist, den fra
Grimnismal kjendte Digtning om Geirrod og Agnar. Dette Digt
er forfattet i 10de Aarhundred, neppe efter Aarhundredets
Midte *). Dets Forfatter har efter min Mening været vei
kjendt i Haalogaland, men har digtet under Indflydelse af
mange forskjellige Meddelelser fra England.
Den Tid, paa hvilken Sagnet om Geirrod og Agnar paa
Oplandene er blevet omdigtet til Sagn om Halvdan og
Harald, er tilnærmelsesvis bestemt paa den ene Side ved Digtet
Grimnismal, paa den anden ved Agrip, hvor Sagnet om
Halvdan og Harald först findes optegnet.
Opland-Sagnet om Finnen hos Halvdan og Harald er
altsaa ikke ældre end c. 950 og ikke yngre end c. 1190.
Det synes at maatte være blevet til paa en Tid, da
Opfatningen af Odin som den, der forlener Konger med Seier og
Magt, endnu var, om end ikke religiöst, saa dog for
Fantasien levende. Paa den anden Side synes Odins Optræden
ligeoverfor Halvdan at vise hen til den Omændring, som
de hedenske Forestillinger om Guden undergik, da
Kristendommen var bleven indfort.
Da Sagnet om Odin hos Halvdan og Harald i flere
Eiendommeligheder staar nærmere ved norröne Sagn, som
fortælles hos Saxo, end ved Eddadigtenes Gudesagn, taler
*) Efter Finnur Jönsson (Litt. Hist. I 66) c. 900—926. I mine Studier
I 486 har jeg været mere tilböielig til ikke at sætte det længere tilbage
end til c. 950.
abxit föb xobdmk moLooi xvi, xt rÖL» xii.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
