Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Anm&lan.
85
en væsen ti ig anden form end i fastlandssprogene, da dær også
vokal foran enkelt udlydende konsonant forlænges. Vi erfarer
også i § 10, at en del norske (og svenske) mål undgik denne lov,
og dette er efter min mening delvis ogs& tilfældet med dansk. I
overensstemmelse med Kock og Boberg mener jeg at have påvist,
at dansk virkelig har bevaret kort vokal foran kort konsonant i
en mængde tilfælde l). Jeg mener stadig, i modsætning til forff.
at Boberg i det væsentlige har ret, og dette medfører
nødvendigvis en anden opfattelse af det i § 6 ff. fræmsatte. Heller ikke
opfattelsen af den lange vokal i fortidsformerne (s. 19 og 21) kan
jeg* anerkende, da en tilslutning til flertal vilde have givet å, ikke
ä *). Ligeledes tror jeg, at de danske diftonger er af betydelig
alder, men også dærom må jeg henvise til nævnte afhandling.
Ordet huske (s. 51, 229) opfatter jeg ikke som en metatetisk
form for hugse, men som en ana en afledning: *hug$Ice, som uagtet
sin forholdsvis sjældne forekomst (enkelte jyske mål og hallandsk)
har fortrængt aet almindelige hugse (jyske mål. fynsk, sæll., vist
også skånsk), ligesom dette i andre egne af Jylland er fortrængt
af et huge. Dermed falder vel også den stærkeste analogi for
sleske c * sl ekse (s. 229) og smiske c *smekse (s. 161); også her
står vi vel* over for en anden afledning (sml. no. renske ved siden
af rense, æ. da. pønske for pønse (fr. penser), o. 1.).
Den lange vokal i ærlig, årlig, varlig, farlig (s. 55) er vel at
forklare efter s. 60 mom. 5, hvor jeg dog ikke er enig i at sætte
forlængelsen så langt op i tiden (de danske mål, som kender ordet
årle, har ikke å men ä i det). Dærimod er forlængelsen af a
foran ret sikkert ældre end 14 årh. i dansk; varde er vel nt. warde
og g&r altså bort som undtagelse fra lydloven. Bynavnet Varde
høres slet ikke hid, så det er med rette, at forff. har udeladt det.
Ang. "forlængelse" foran Id og II kan jeg henvise til Ark.
XV s. 58 flg. og Kort over de danske folkemål s. 22 flg., hvor
også påstanden om oldjysk o foran Id er modbevist. Ordet alder
har ikke a foran Id men foran ldr} ligeså vel som aldrigy og dette
vilde den formodede grundform til bold (*balder s. 59) også have,
så at vi ikke ud fra den kan forklare å uden for jysk. Jeg
foretrækker med Tamm (Etym. ordbok s. 77) at opfatte ordet som lån
fra nt.
Til s. 60 mom. 6 sml. Kort over de danske folkemål s. 17 f.
Forenkling af geminater (s. 62) er i dansk gennemgående i
rigssproget, medens nogle dialekter har bevaret lang kons.; altså
bliver forklaringen af den lange selvlyd utilstrækkelig, ti så måtte
man også vænte den andensteds. Forklaringen er vist den, at de
lange stemte geminater 66, gg (sjælden dd) og udlydende rr som
alle geminater forenkles, men derhos tillige afstemmes. Dette
er netop det fælles for alle disse forbindelser, og forlængelsen af
’) Ark. XV s. 42 fF., udkommet efter D.-n. lydhist.
*) Jfr. Ark. XV s. 61 fig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
