Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Anmälan.
89
Fremstillingen s. 150 af opkomsten af d. e i levned, sejle kan
næppe være rigtig« Parallellen hus : hysæ rammer i alt fald ikke,
da huse er en nydannelse (oldda. hysæ "tage i sit hus", husæ
"bygge hus på et sted"). Både i levned og sejle har dansk
gammel (middelalderlig) tvelyd, og at første led i denne er åbent, er
vel ikke uforståeligt.
At dansk har o i slog, drog, vog (s. 151), hvor g vel aldrig
har været udtalt, er ikke så underligt, som at også toa med opr.
h (tidlig svækket til gh) har fulgt sin konj ugations øvrige ok.
Dette ord har da også, i modsætning til de andre, en del
afvigende former i dialekterne. De udelukkende poetiske vov og grov
burde ikke anføres som almindelige undtagelser; de dialekter, hvor
disse former endnu lever, har former, som stemmer med hov.
Et par af etymologierne på s. 188 forekommer mig
tvivlsomme. Da. kræ vilde jeg hellere aflede af kreatur, som stemmer
med det i betydning, men er vel meget afvigende i lyd. Mnt.
k rede *) stemmer hværken i form eller betydning, og sv. krak
(sydligste söndeijysk kræ%) er vel et tredje ord, som viser hen til glsv.
kraka "krybe". Dersom den af Rietz anførte.Skåne-form Jcräj er
pålidelig 3), kande denne i forening med den sønderjyske forøvrigt
göre det rimeligt, at det danske kræ var en kontaminationsform
af *kræg ~ fæ. Bommesi er vel heller ikke uden videre nt.
bom-side (mærk aksentuationen!), men det til grund dærfor liggende
bomsin af mlat. *bombacinum (opr. iransk? Grundtvig Filol. samf.
oversigt 1887—88 s. 167). Nt. bömstde er en folkeetymologi.
Æ. da. ænnæn er næppe — annæn (s. 170), men som Såby
(forelæsninger) og Wadstein (Fil. tidskr. 3 r. III s. 1) har
formodet «= oldsv. ennor < *enhwar.
Dersom formen halling (for handling s. 192) virkelig har
eksisteret i dansk, må den gå tilbage til den metatetiske form oldda.
halnæ (Harp.), og har i alt fald intet som helst med overgangen
ctl :> Il at göre, men hører hjemme på s. 233.
S. 195 og 234 mener forf., at jysk endnu har spor af den
oldda. overgang nnr > år. Jeg kender intet olddansk eksempel på
denne overgang (en af de slesvigske stene har matr o: mandr),
og de i nyjysk forekommende former udgår fra palataliseret n, som
foran l og r kan overgå til j (tabe sin nasalitet) i enkelte egne.
Eksempler som haj el (handel), Rajes (*Bandar-ós)> Ajes {Anders)
viser bestemt, at det her ikke drejer sig om opr. Sr.
S. 200 og 202 synes forff. at mene, at ygh er behandlet
forskelligt, eftersom det var indlyd eller udlyd. De danske dialekter
taler imidlertid for en helt anden opfattelse. Efter deres
enstemmige vidnesbyrd går gh efter oldda. iü over til w (eller måske
snarere: falder iügh og iüf sammen med iü uden følgende kons.), så
*) Hedder ordet for øvrigt ikke krode?
a) Krag findes i sk&nsken, som prof. Kook velvilligt gör mig opmærk
som på; se også Billing: Asbomålet s. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
