- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjuttonde Bandet. Ny följd. Trettonde Bandet. 1901 /
238

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238

Finnur Jónsson: Odin og Tor.

Tor kommer stadig til kort, ligesom han til slutning også
må gå uden om sundet. "Det er for længe siden erkendt,
at dette digt har en social baggrund. En repræsentant for
jarledömmet vil lade sin stands åndelige overlegenhed
triumfere over det oprindelige (urwüchsige), men noget ubehövlede
urbondedömme, og fremfører de af bægge stænder
hovedsaglig dyrkede guder i strid med hinanden" (Mogk, der
henviser til v. Liliencron), og dette digt skal bevise, at Tor var
det norske folks egenlige guddom. Denne opfattelse af digtet
kan jeg ikke godkende, og digtet selv tillader, efter min
mening, ikke en sådan baggrund. Hvis den var rigtig, måtte
den antydede forskel på de to guder træde tydelig, i det mindste
nogenlunde tydelig, frem. Men den skimtes end ikke. Efter
en indledning, hvori Odin dygtig spotter over Tor, som
kommer fra en af sine rejser i Østerleden, og over hans udstyr,
følger etslags ordstrid, hvor begge parter fremhæver deres
store og gode handlinger, hvorved de søger at slå hinanden
af marken. Overfor Odins handlinger, der nöje stemmer med

hans væsen, som vi ellers kender det fra alle sider, har Tor

*



ingen andre at stille end stadig de samme, drab af jætter
og jættekvinder, bersærkebrude og Svárangssönner (også
jætter), altså enkelte tildragelser af hans evige kamp med
jætterne. Der findes i hele digtet ikke et eneste ord om Tors
forhold til menneskene, særlig Nordboerne, ikke en antydning
af nogen som helst kultus. Hvorledes digtet således kan vise
det oprindelige, tildels endnu eksisterende forhold (Tors
folkelige dyrkelse), er en gåde; dets forfatter må have haft
en ejendommelig udviklet ævne til at skjule sin hensigt og
digtets antagne baggrund, hvis han overhovedet har tænkt på
nogen sådan. Men det har han ikke gjort og ikke kunnet
göre, eftersom han i et og alt ellers står på samme
standpunkt som de øvrige digte, vi har. Digteren lader nemlig
Tor selv prale af, at han er Odins sön (v. 9); klarere kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1901/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free