Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Anmälan.
873
Den ældre Edda. Norrøne oldkvad fra vikingetiden 9—11
aarh. e. Chr. Oversatte af G. A. Gjessing. Kristiania 1899•
Denne nye oversættelse af Eddadigtene er sikkert ikke
overflødig i Norge, hvor ingen fuldstændig oversættelse for er
udkommen. I 1864 ndkom nogle enkelte digte, oversatte af Aars, og 1866
kun den første halvdel af G. A. Gjessing selv (gudedigtene). Nu
foreligger det hele tillige med de digte, man plejer at regne med
til Eddadigtene, samt Sólarljóð. Sikkert kunde ingen mere
kompetent end rektor Gjessing påtage sig et sådant arbejde. Han har
udført det med nænsom kærlighed til æmnet; han er en
udmærket kender af oldsproget og ikke mindre har han fulgt med den
senere litteratur, der er fremkommen angående de gamle digte.
Han har fulgt Bugges udgave, hvad der så at sige var en
selvfølge. Gennemgående følges den her givne, o: håndskrifternes,
tekst. I det hele og store må dette siges at være det tryggeste
og rigtigste princip. På sine steder oversættes der efter en
rettelse eller berigtiget ordning af versene, hvorom der i
anmærkninger gives tilstrækkelige oplysninger. I det gamle Volsungekvad
(Helg. Hund. II) følger overs. Bugges omstilling af Gudmunds og
SinQotles og Helges replikker (skændeversene), hvilket dog måske
ikke burde være sket; men hensynet til læserne har vel været af-
fförende. Uagtet overs, således ikke helt har afvist rettelser og
ign., har han på den anden side behandlet teksten overmåde
konservativt. Således oversættes Hávamálsamlingen ud i et, som var
det virkelig ét digt uden nogen som helst inddeling, endsige
deling i digte efter Möllenhoffs påvisning — og uden nogen
bemærkning om antagelsen af sådanne. Her mener anm., at oversætteren
har været for konservativ. Noget lignende gælder et par andre
digte, hvor en sammenstøbning dog er tydelig nok (som f. ex.
Hyndluljód). At overs, tager et digt som Hárbardsljód ganske
som det er, kan kun billiges, da det er af en så ganske enestående
art og indretning. Som bemærket optages nogle f& gange rettelser
af teksten; i enkelte tilfælde foreslås selvstændige rettelser, som f.
ex. Háv. 53, hvor litilla sanda, | litiUa sceva "forsøgsvis er læst"
litil lå sanda | litil lå sæva ("grundt vand ved strande | grundt
vand i søer"). Anm. tror nu ikke dette er rigtigt, da adj. lítitt
næppe kunde bruges om lå. Heller ikke synes Bugges
opfattelse af Grottesangens ef vissi vitt | vætr til hennar (v. 10) "hørte
trolddom \yitt] ej hende til" at være rigtig; vita i denne
forbindelse er dog næppe muligt i den her antagne betydning; den gamle
opfattelse af vitt = vit ’vi to’ er dog langt simplere, og hele
sætningen falder da ganske mundret. — Overs, ledsager oversættelsen
med enkelte bemærkninger under teksten, der for störste delen
består af forklaring til de i teksten benyttede norske eller
for-norskede ord.
Om oversættelsen som sådan erkender jeg ikke at kunne
udtale nogen synderlig kompetent dom. Personlig læser jeg den med
ARKIV FOB NORDISK FILOLOGI XVII, NY FÖLJD XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
