Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Am. B. Larsen: Anmälan.
sproget av mange i den kreds av reform venn er som folger Nordahl
Rolfsens "læsebog for folkeskolen" og Nansens "Pram over Polhavet"
i henseende til sprog og retskrivning. Den vestlige gren av
sproget braker derimod ofte både her og der ubetonet i spidsen av
sætningen, og noget ubetonet det kommer der da ikke i denne.
Sætninger som "det ligger afbarkede tommerstokker paa kryds og
paa tværs" (Rolfsens læsebog) er saaledes der en avskyelighet. Helt
op til överst i Sætersdalen siges der: "Aer er kalt idag"; "her rigner"
og lignende. I byer og kystdistrikter i de to sydligste amter
er det, navnlig som upersonligt subjekt, meget indskrænket i sin
anvendelse, og det mere av her end av der; valget mellem disse to
sker naturligvis i regelen så, at man bruker her om begivenheter
og tilstande på det sted hvor man er, men ogsaa ofte hvor der
tales i al almindelighet, f. eks.: "hvormange eksemplarer er her
solgt av din bog?" Når her hos Ibsen forekommer i sætninger,
hvor stedsbetegnelsen er temmelig likegyldig, giver det s&ledes
re-pliken en vestlig eller snarest sydvestlig lokal tone.
S. 23 1. 17 f. n. nævnes ekspl. på at præpositioner forvandles
til adverbier. Disse er dog formentlig alle væstl. ubetonede. S.
29 (§ 22,2). Blandt ekspl. på efterstillet advb. præposition er
dagen efter for læseren let vildledende, ialfald helt forskjelligt fra de
dermed sideordnede, idet efter er avgjort stærkere betonet end
dagen og dets funktion attributiv til dette ord.
§ 40,2. Yed obj. gen. anföres (s. 48 nederst), at pronominer
ikke mere kan stå i obj. gen., idet forholdet i forb. som hendes
tilbeder, min forfolger opfattes som possessivt. Det kan nok være,
at handlingsbegrebet er trådt tilbage mot för, og især ved nom.
agentis, men ikke alene ved gen. av pronominer. I det hele synes
dog generalisationen noget forhastet. Hans pågribelse, fængsling,
nedværdigelse, min födsel, er næsten eller fuldstændig like gode
eksempler på obj. genitiv som Islands bebyggelse, verdens skabelse.
Likesom man kan sige underrettens dom og morderen Nordlunds
domy kan man i bægge betydninger sige hans dom. Dette såvelsom
hendes ros, hans agtelse er like dobbelttydigt som åst konu og
timor hostium, og saalænge det er tilfældet, er navnet objektsgenitiv
rigtigt, selv om ak tion sbegreb et er fordunklet.
§ 40,4. Artens genitiv. Istedenfor denne, siges der (s. 49),
brukes nu enten attribution eller præpositionelt uttryk. "Sedvanlig
bruges apposition" (skal være attribution): "merg S f jar = en mængde
gods", "þúsund vetra = tusen aar" etc. Av denne sammenstilling
såvelsom av det senere: "Ligesaa ved intetkjön av mængdesadjektiver:
mart barna = mange börn; fått manna = få mænd", slutter jeg, at
det er det styrende substantiv som betragtes som attributet; hverken
her eller pag. 97 sees noget der strider mot denne opfattelse. I
motsætning hertil vil jeg peke på, at hvor vi nu, formelt set, har to
substantiver til at avlöse artens genitiv, der er det den forrige genitiv
som har eftertrykket; men hvor det styrende substantiv er erstattet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
