Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sivard den digre.
217
i Guds og Olafs navn; Tosti fik det jarledömme, som han
havde", hedder det i kreniken. —
Noget af det mærkeligste ved fortællingen er det, at
den senere sagnoverlevering viser en stærkere nordisk
far ve end den virkelige historie. Alle dens personer, med
undtagelse af kong Edvard, er "af dansk byrd". Den kender
intet til de Englændere, der spillede en rolle i Sivards liv,
hans svigerfader Ealdred, jarl af Nordhumberland, og dennes
datter Æthelflæd, så lidt som navnet på hans anden hustru;
af Sivards sönner nævnes kun Osbern bolekse (Bulax), men
ikke den angelsaksisk nævnte Waltheow, der som yngre var
opdraget til kirkelig tjæneste; navnet på den dræbte
nord-humberske jarl Eadwulf er ombyttet med det nordiske Tosti.
De angelsaksiske navne, der spillede så stor en rolle i hans
liv, er udelukte fra hans saga. Alle tilnavnene er nordiske:
Beresun, digri, bulax; ligeså navnet på hans banner
Raven-landeye (id est corvus terræ terror = oldd. *Rafn
♦landogir), der spiller så stor en rolle i hans liv og blandt hans
efterladenskaber. Af londonske stedligheder nævnes kun "de
danskes kirke". Hermed stemmer sagatonen i de mere
hi-storiske optrin, og heltesagns-motiverne i den förste del af
sagaen. Dette nordiske præg över traditionen synes os en
gåde; vi ventede snarere, at den skulde være bleven
angli-ceret eller normanniseret.
Beretningen er nedskreven i klosteret Crowland i
Meilern-Angelens frodige sletter, hvor man ikke havde personlig
interesse for den digre Sivard, men vel for hans sön, den
jarl Waltheow, der, henrettet af Vilhelm Erobreren, fandt sin
grav i klosteret og blev dyrket som folkehelgen. Forfatteren
William var fra det endnu sydligere Ramsey. I
Nottingham og Huntingdon sad den normanniske greveslægt, der
nedstammede fra Sivards sönnedatter. Men til ingen af disse
står sagaen i noget nærmere forhold. Dens interesse samler
sig om to punkter, om det drab, hvorved han vandt sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
