Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63 Wizomer: Nasalerede vokaler.
har haft de to former pqmi og pænsi ved siden af hinanden,
at ppnsi tabte nasaliteten langt tidligere end fipnsi, og at
derfor p& Glavendrup-stenen þansi skal læses pænsi, men
þqnsi ppnsi. Da pænsi senere blev den almindelige form,
kunde man dog bruge den gamle skrivemåde þ^nsi i denne
betydning, og ^ kunde således opfattes som tegn for det una*
salerede æ og bruges i andre ord for æ, således i Års-stenens
lqki o: længi og i den större Jællinge-stens sqb, som han
omskriver sön. Hele denne udvikling anser jeg for urigtig
fra først til sidst, og den grunder sig jo væsenlig på den
falske forudsætning, at a har bevaret nasaliteten meget længer
end æ i samme stilling. Jeg tror ikke, at formerne i de
nordiske sprog tillader antagelsen af et jbcennsi ved siden af
pqnnsi allerede i vore ældste indskrifter (noget efter år 800).
Med sikkerhed lader formen pænnsi (pennsi) sig jo først
påvise i forholdsvis meget unge indskrifter (þinsi, þensi), og
jeg har altid antaget og antager fremdeles ligesom Bugge
(Tidskrift for Philologi og Pædagogik IX, s. 116), at pænnsi
er opstået af pannsi ved lydsvækkelse. Yore runeindskrifter
viser jo, at lydstoffet i denne meget brugte og derfor meget
slidte form blev lettet på forskellig måde, idet også n eller
s kunde udstødes (derfor de i yngre indskrifter almindelige
former þasi, þani, hvor vokalens udtale kan være tvivlsom).
At runeristeren på Glavendrup-stenen virkelig skulde have
brugt de to meget forskellige former pynnsi og pænnsi ved
siden af hinanden, vilde jeg finde meget påfaldende,
hvorimod det er såre let forståeligt, at han har brugt både pænnsi
og pannsi, ligesom vi endnu i vore dialekter ganske
almindelig kan høre det samme ord udtalt med og uden næselyd.
Som bevis på, at i senere tid virkelig kunde bruges i
betydning af unasaleret æy kan kand. S. kun anføre
Års-stenens lqki; men der er for mig ikke mindste tvivl om, at
denne indskrift, der gennemfører en fuldstændig nöjagtig
brug af I* for det nasalerede a tøsur, þqnsi, stqnta), ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
