Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnar Jónsson: ig: io.
261
Er det nu i og for sig rimeligt, at skrivernes udtale
har været ioy medens de samtidige skjaldes (som f. eks.
Snor-res) har været ig? Og hvorledes skal denne
uoverensstemmelse forklares? Jeg mener, at der ingen sådan er, og at
det første spörsmål må besvares med et absolut nej.
Ligesom skriverne i en utallig mængde tilfælde både för og
senere skrev o for w-omlyd af ø, således også io for i +
w-om-lyd af a, og når de gjorde dette sidste i en mere udstrakt
grad end ved w-omlyd af a alene, "kommer dette sikkert
deraf, — har jeg udtalt Arkiv IX, 376 —, at afskriverne har
fundet skrivemåden ia>, icu, iav osv. [i de gamle hdskrr.
forekommer <v7 <v, av osv. hyppig for g] for omstændelig eller
vidtløftig og derfor foretrukket tø; g skrives i det hele
forholdsvis sjælden". Denne forklaring forekommer mig endnu
fuldtud tilstrækkelig. Undtagelserne, hvor im, ia) osv. findes,
kan jeg ikke andet end tillægge en meget stor betydning
for spörsmålet
Der er endnu et forhold, som jeg i denne sammenhæng
må fremdrage og temlig stærkt betone. Det er ganske vist
et forhold, der kun kan konstateres ved hjælp af norske,
men ikke islandske håndskrifter. Det er forholdet
mellem rodens og endelsens vokaler, vokalharmonien,
således som denne fremtræder i en række af norske
håndskrifter.
Som bekendt følger der, i kraft af denne vokalharmoni,
efter o — et virkeligt o, 6 — i endelsen altid et o;
ligeledes e, ikke i\ se f. eks. Den leg. Ol. s. s. IX, Tale
mod biskoperne s. XVI, [Wadstein: Hom. ljudl. § 28 ff.
viser mangel på konsekvens], M. Hægstad: Gamalt
trön-dermål, Fagrsk. (min udg.) s. XVII, XX, XXIII—IV,
særlig XXIV angående io). Ifald o i forbindelsen io var
et lukket o, skulde der altså i endelsen følge et o
(henholdsvis e). Men dette er netop ikke tilfældet; jfr. Hægstad:
Gamalt tröndermål s. 78—79, Fagrsk. s. XXIV (XXHI),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
