- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoförsta bandet. Ny följd. Sjuttonde bandet. 1905 /
254

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264

Finnar Jónason: Nutidsformer. 268

vise i den bevarede litteratur. Yed at granske de af prof.
H. fremdragne former m& jeg imidlertid tilstå, at jeg ikke
kan slutte mig til hans opfattelse af dem. Bortset fra et par
eksempler fra (tilsyneladende ialfald) respektabelt gamle
kilder (Sonatorrek og Golatingsloven) hidrører alle de andre
eksempler fra temlig unge skrifter (og alle for det meste fra
temlig unge håndskrifter), og af disse er der atter fire (bitt
og halt fra Gulatl., stat (sc. statt) fra Strengl., ritt (o: hritt),
der helst måtte betragtes for sig selv. De øvrige eksempler
er skiot eh (Landsl., hdskr. c. 1300), firer lát ee (Eliss.; hdskr.
c. 1250), firir bidod (skrivefejl f. bjtå\ Dipl. N.; efter transskr.
fra 1333; sst. c. 1300), kioss (Dipl. N. 1434), fa ek (Didr.;
de isl. hdskrr. fæ), hvortil kommer kom ec. Dette materiale
er ikke synderlig tillidvækkende. Firer Ut ec og fa ek kan
for det første opfattes som konjunktiv; især synes stedet i
Eliss. mig temlig sikkert at være at opfatte således; det er
nemlig en almindelig og klassisk syntaktisk kendsgærning at
stille to hypotetiske sætninger således ved siden af hinanden,
at der i den første står ef med indik., i den anden konj.
uden ef Stedet i Didr. indrömmer jeg er måske mindre
indlysende. Men konj. bruges undertiden — hvor man simplest
• væntede indik. —, hvor taleren vil udtrykke tvivl el. angst;
på fa ek hans vpld aldri ståan kan således betyde: "så er
jeg bange for at jeg aldrig mere får osv." Denne opfattelse
af stedet passer ganske fortræffelig. At endelsens a i bægge
tilfælde ikke skrives beror kun på det følgende (enklitiske)
ek. De andre 3 eksempler er jo så unge, at de meget godt
og efter min mening rimeligst bör opfattes som
analogidannelser efter inf.; og på samme måde mener jeg de to nævnte
steder også skal opfattes, hvis der i dem virkelig er tale om
indikativ.

Formerne bitt, hallt, statt, (h)ritt er meget mærkelige;
forklaringen af dem er vanskelig og prof» H. erklærer selv,
at han ikke er tilfreds med den, han har forsøgt at give;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1905/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free