Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Earl Mortensan: Anmälan
898
Det skal omfatte: I. Allmän inledning till den nysvenska
grammatiken, II. Ljudlära, III. Betydelselära, IV. Formlära + et
udførligt register til det hele værk. I planen meddeles fremdeles,
at bind 1 og 2 allerede foreligger fuldtfærdige, medens større eller
mindre dele af bind 3, 5 og 7 er færdige i manuskript. — Stoffets
anordning er den fra Noreens tidligere skrifter kendte, der
navnlig gennem hans grundlag for forelaøsninger ved sommerkurserne
ved Uppsala universitet har fäet en vid udbredelse. Ikke mindst
tredje dels indhold vil blive imødeset med den største interesse;
betydningslæren behandler han deskriptivt gennem læren om de
grammatiske kategorier og om de grammatiske funktioner og
dernæst etymologisk. Ved "formlære" forstår Noreen, stærkt
afvigende fra det gængse også i sprogvidenskabelige værker, a)
formaan-nelseslære, som omfatter lasren om ordet og læren om ordføjningen
(syntaks), b) bøjningslære og c) formernes etymologi.
De udkomne tre hefter giver første del, almindelig
indledning, hvorefter der begyndes på lydlære. Kap. I (s. 7—52)
behandler "nysvenska grammatikens begrepp" og begynder med
følgende meget rummelige definition: "Med nysvensk grammatik
forstås en vetenskaplig framställning af det nysvenska (riksspråkets
nuvarande beskaffenhet och historiska utveckling". Fra
bestemmelsen af begrebet sprog og ulige arter af sprog går han over til
de forskellige arter af talesprog, der grupperes efter forskellige
synspunkter. Her viser han i høj grad sin evne til på én gang
at skrive stringent og letfatteligt; det meste af hans fremstilling
vil kunne læses med fornøjelse også uden for fagfolks kreds.
Ypperlig er således hans korte redegørelse for stilarterne, sproget
vurderet efter dets "stämningsvärde", det hele oplyst ved en
morsom sammenstilling af svenske ordformer i oratorisk stil, i
normal-stil, i "vårdad mellanstil" og "familjär mellanstil", i hverdagsstil
og endelig i vulgær eller simpel stil. Han udvikler, at
stilforskellen selvfølgelig ikke beror på de forskellige udtryks egen
beskaffenhed med hensyn til deres lyd, form eller betydning, men
dels på arten af de associationer, de formår at vække, dels på
deres "fcänslohalt" o: de følelser, de vækker hos os. — I næste
paragraf behandles sprog på anden hånd; dvs. sprog, der er tegn for
førstehånds sprog (sprog, som umiddelbart udtrykker tanken);
hertil regnes "synspråk", nemlig forskellige arter af skrift, og
"hörselspråk", hvorved forf. forstår sprog, der vel ligesom Men
anvender de sædvanlige sproglyd, men til "forklædning" (rotvælsk,
tyvesprog o. 1.). Til tredjehåndssprog henregnes M. a.
"fingerspråket", i det hele taget gebærderne. Dette er vel nok til en vis
grad rigtigt; når en døvstum ved systematisk undervisning lærea
til at bruge fingersprog som erstatning for lyd- og skriftsymboler,
er tanken skilt fra modtagerens opfattelse ved to mellemled, og
tegnene bliver et sprog på tredje hånd, som først "vid högt
uppdriven färdighet" lam udvikles til et direkte sprog. Jeg for mm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
