Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Fyrunga-Indskr. Hl. 23
Ogsaa Formen urah istedenfor *urahu var betænkelig,
uag-tet jeg tænkte mig den undskyldt ved den nære syntaktiske
Sam-menhæng med det fölgende demonstrative SUSi-h.
En Kollega nævnte for mig Mnligheden af at forbinde til
ét Navn sihhwati — oldn. Sighvati. Jeg vilde da tro, at det
förste h var opstaaet ved Assimilation, og jævnföre SSigadUR paa
Svarteborg-Medaljonen, af *SigihaduR.
Men denne Kombination maatte da vel före til at formode
föran dette Navn et Substantiv urahsu. Derved kunde man vinde
Endelsen -u, men fik en noget paafaldende, eliers ikke paaviselig
Afledning.
Heller ikke vovede jeg med Bibehold af en og samme
Sætning at fastholde Formodningen om en Betegnelse for
Mindes-mærket i su-h. urah susi-h. Thi en Forstaaelse af SU og susi
som Demonstrativer i Akkusativ Flertal Intetkjön vidste jeg
ikke at stötte tilstrækkelig, uagtet Pilg&rds-Stenen på Gotland
synes at have sisi eller sisp som Akkusativ Ental Hankjön (Pipping,
Nordiska studier tillegnade Noreen S. 178); jfr. i Veda-Sproget
sásmin med samme Betydning som tåsmin,
Jeg maatte altsaa opgive at söge en Betegnelse for
Mindes-mærket i b 7—18.
Tidligere sögte jeg i b 21—22 at Postpositionen at "efter",
föran hvilket jeg sögte den Dödes Navn i Akkusativ.
Denne Opratning har jeg nu opgivet af to Grunde. For det
förste læser Bråte £w föran at. Men disse to Runer kan alene
ikke danne et Navn i Akkusativ, og det forudgaaende susih kan,
som det synes, ikke höre til den Dödes Navn.
For det andet tror jeg nu at have fundet Grunden til, at
Runerne at er skrevne som Stupruner; se föran S. 18. Men
denne Brug af Stupruner i Fyrunga-Indskriften, som ogsaa
förekommer i Flistad-Indskriften, viser vel, at Runerne at hörer til
den Dödes Navn.
Tillæg III.
For at faa Oplysninger om Navnet Hakadhàbœk har jeg vendt mig til
Professor A. Noreen i Upsala. Han har vist mig den Velvilje at henvende
sig til Fil. kand. Torsten Fogelqvist, hvis godhedsfulde
Imödekommen-hed jeg har at takke for fölgende Oplysninger, som han har indhentet hos K.
Xi. Asproth, Kyrkoherde i Jonsbergs församling, Vikbolands kontrakt.
Hakabäck kaldes nu en Bæk, som rinder..mod Nordöst mellem
Rocklösa i Vest og Broxvik i 0st, i Östkinds härad, Östergötland. En bro over
denne Bæk kaldes Hakabäcksbro. Fra denne Bro til nærmeste Gaard
Broxvik er c. 1,5 Kilometer; mellem Bocklösa og Broen er det derimod c. 2
Km. Broxvik er en stor Gaard (Fideikommis). Ved Bækken skal ikke fin*
des nogen Gaard.
Jeg tör ikke sikkert afgiöre, hvor den Gaard, som paa Gursten-Stenen
kaldes hakupa. har ligget. Men der synes at være god Grund til at
for-mode, at det har været samme Gaard som den, der nu kaldes Broxvik, og
at den kaldtes hakupa, fordi dens Eiendomme dengang strakte sig til
Haka-bækken. [Mai 1905.]
Kristiania sidst i Oktober 1904. Sophus Bugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
