Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
86 Finnur Jónsson: Aksentforhold.
Brisings goda Þjóct. hv.
milding snaran —
paiingi feksk — nngum Glutnr
i lyptingu — lengi Sigv.
ving ek håls á kjúklingum Orettir osv.
miajungs bróar Pjód. hv.
at fjórdungi Torf-B.
skginungr fetils Korni.
nngr Skánunga Ein. Sk.
verdung Haralds Glumr osv.
hele tiden igennem. Brud på reglen er i forhold til den
store masse eksempler yderst få; følgende er optegnede:
erring fell á Þorm.
bragningr skaut af Þorkell ham.
mildingr þrpng at Arnórr
siklingr Qrr en Ott.
helfing sinn at Þjód. A.
dgglings grund af Bj. krepph.
bragnings verk á Hald. sk v.
dgglings (pdlin^s) riks af Ein. Skul.
siklingr blidr til Leid.
I de tre første ekss. er den efter -ing følgende stavelse
(ord) et verbum, som ikke behøver at betones særlig stærkt;
de kan således betragtes som ringe brud på reglen, og de to
første er, vel at mærke, de ældste. Noget stærkere brud
foreligger hos Ottarr og allerstærkest hos Björn og Haldórr
skvaldri og Einarr. I disse tilfælde må -in^-stavelsen
betragtes som ubetonet, hvis man ikke vil opfatte dem som
metriske fejl, hvilket i betragtning af, at der hos de samme
digtere findes mange eksempler på den rigtige brug, mulig
kunde være fristende. Jeg er dog mere tilböjelig til at
antage en virkelig, begyndende forringelse af betoningen, da de
fleste ekss, hidrører fra det 12. årh.
-ligr. I reglen er denne endelse stærkt betonet, især de
former, hvor to medlyd følger på vokalen:
þekkiligr med — þegnum Þjód. hv.
høfugligr Egill (St.)
audligr konungs Arnórr
framligt Haraldr Glúmr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
