Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Finnur Jónsson: Aksentforhold.
Den slags órd og andre har skjaldehe tilladt sig at
betone noget forskelligt efter omstændighederne. En
sjældenhed er det at finde en præposition stærkt betonet som mot i:
framm mót lagar Snorri.
Hyppigere findes brud på reglen om formen for A: J- <-11 x
således at benyttes, som:
sorglaust vissak Hallfr.
randalfr greipt þú Þórdr Kolb.
sjautøgr vQnar und Anon.
skýstalls sælu — alla Gamli
jfr. sigrvef þenna Darr.
I linjen:
sveik opt $su — leikum 5jod. hv.
må opt være lidet betonet på grund af rimbogstavforholdet,
hvad der er påfaldende.
Som bekendt findes der eksempler på, at det sidste
sammensætningsled, hvor det første er den nægtende partikel 6-,
bærer rimbogstavet, som f. eks. i
ok o-hryggr
heljar bida Egill,
jfr. får kann ó-snotr svá fjáv. osv.
Man har heraf villet slutte, at hovedtonen faldt på det
sidste led, hvorimod o- blev svagere betonet end dette.
Skjaldepoesien modsiger dette og viser, at bægge led er eller må
læses lige stærkt betonede. Eksemplet fra Sonat, af Egill
viser allerede dette; linjen er og skal være: x J-J-. Andre
ligeså áfgörende linjer er sådanne, hvor o- bærer bogstavrimet
og det næste led danner rimstavelse som i:
ónidradan — þridja Bragi
ókunna hjørrunna Egill
óbídingum — svida Hásteinn
óblídari — sidan Sigv.
búum ólítinn — Ata Bersi
ódrengila — gengud Bj. hitd.
ódæsinn framm — ræsir Arnórr
ótála haf - stáli Bj. gullbr.
ógrátandi — láta Gamli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
