Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
påvist endel sådanne (henimod 30), for nogles vedkommende
dog med större eller mindre tvivl. Det ligger udenfor min
hensigt her nærmere at gå ind på disse forhold; dog vil det,
også med henblik på det folgende, være av en vis betydning
at söge fastsat en terminus ante quem for disse lån, så
meget mere som Siebs ikke udtaler sig om dette punkt.
Jeg skal da i al korthed fremhæve folgende: det
danske i frisisk optagne ord for jærn er lånt, forend diftongen
ia i forlyden var bleven iæ (Kærherred joan} Hvidingherred
jdm, Siebs EFS. 217; < dansk iarn); dansk udlydende opr.
-rð gengives i frisisk ved -rd, ikke ved -r alene (Sild gdard,
have, PGr. I, 1405; < da. gdrtf)) endelig synes postvokalisk
-g endnu ikke at have været vokaliseret i dansk (Sild: sføg,
art, Siebs EFS. 109; derimod må det Moringske slå% hidröre
direkte fra mnt.). Det fremgår herav, at den i disse
låneord reflekterede danske sprogform ikke kan være yngre
end det 13. hundredår, medens den naturligvis (set fra
et dansk sproghistorisk synspunkt) kan være ældre.
Det er således givet, at nordfrisisk har været under
dansk påvirkning på en tid, der ligger forud for det
håndskrifts tilblivelse, om hvilket det her skal söges påvist, at
dets sprogform (på en nedenfor nærmere angiven måde) er
bestemt av en sådan påvirkning. En forudsætning for, at
beviset for noget sådant skal lykkes, er det naturligvis, at
man er klar over de væsentligste ejendommeligheder, der på
den omspurgte tid må antages at særtegne de to sprog resp.
dialekter, hvormed der skal opereres. Opgaven vilde ikke
være vanskelig, hvis man havde nordfrisiske
sprogmindesmærker fra denne tid. Uheldigvis er dette som bekendt ikke
tilfældet, idet det eneste, der fra middelalderen er
overleveret på nordfrisisk, er den ganske korte indskrift (fra 1452)
på den büsumske döbefont, der tilmed hidrörer fra Pelworm
og således ikke direkte vedrörer fastlandsdialekterne, hvorom
der i det folgende alene bliver tale. — Imidlertid lader den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
