Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79 Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
sprog. Hvis man tiltrods herfor skal kunne fastholde den
ubrudte organiske sammenhæng mellem de to givne
sprogtrin, må den dermed antagne "udviskning" av vedk. lydlov
(hvor der da ikke foreligger indflydelse udefra, f. eks. fra et
normerende rigssprog) naturligvis opfattes som en ad
analogisk vej hidfort udjævning av en forudsat kombinatorisk
dobbelthed, hvorved det ældre forhold restitueredes. Hvor en
sådan forudsætning er umulig eller usandsynlig, må den
sproghistoriske kontinuitet benægtes henh. betvivles, d. v. s,
den i teksten repræsenterede dialekt betegnes som uddöd.
Når vi således undertiden på danske runestene og (sjældent)
i vore ældste hss. finder eksempler på en absorption av
su-pradentalt l foran konsonant, uden at vi dog i nulevende
dialekter kan påvise spor derav (måske bortset fra et enkelt
skånsk tilfælde), så synes det at ligge nærmest at opfatte
dette efter den forstnævnte mulighed, navnlig med henblik
på det betydelige område, over hvilket eksemplerne er spredte;
de forefundne tilfælde tilsteder næppe at angive de nærmere
betingelser. Omvendt vilde den anden mulighed synes mere
plausibel, i samme grad som foreteelsen var indskrænket til
et enkelt, snævert område. — Spörgsmålet bliver nu, om der
foreligger omstændigheder, der tyder på, at en (tendens til)
reduktion av antekonsonantisk l en gang i middelalderen
fandtes i nordfr. for senere at forsvinde og "udviskes". I
mangel af bevarede nordfr. hss. har vi hidtil oftest kunnet
henvise til ostfrisisk som den dialekt(-gruppe), der i det hele
står nordfr. nærmest. Heller ikke i östfr. findes en sådan
proces; denne er derimod karakteristisk for vest frisisk.
Da det nu står fast, at de nordfr. kystdialekter indenfor det
ðstfrisiske område har den nærmeste tilknytning til de
vestlige dialekter (Emsegnene) *) — i modsætning til de nordfr.
ödialekter, der slutter sig nærmest til de östlige (Weser-
*) efs. pg. 25 og PGt. i, 1166.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
