- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugotredje Bandet. Ny följd. Nittonde Bandet. 1907 /
210

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

Buergel Goodwin: Tilläggsanmärkning.

siger: "Medium eller den refleksive form bruges ofte passivisk*.
Hvad anm. anfører (s. 109) er i fuld overensstemmelse hermed;
hans eksempler er for så vidt også overflødige; der er hundreder
af eksempler; men ligeså sikkert er det, at det "egenlige"
passivum bruges — vist lige så hyppigt. I øvrigt trænges der her til
en grundig redegörelse. Der er således enkelte verber, hvor
medium ikke kan bruges passivisk, f. eks. ad herjast; jeg berst kan
ikke bet. "jeg bliver pryglet", heller ikke "jeg bliver båren", men
"jeg bæres, føres, glider" (og naturligvis — "jeg slås").

Jeg indrömmer heller end gærne, at kapitlet om "biord m. m."
er kort, men jeg mener, at her bör ordbogen træde til; i det
hele er hele dette ordstof langt mere leksikalsk og syntaktisk end
grammatisk, og jeg for mit vedkommende turde mene, at alt dette
slet ikke behøver at medtages overhovedet i en formlære, undt.
for de ords vedkommende, der gradböjes; jeg indrömmer at der
mangler endel ord (meit og undir er udfaldne ved et öjebliks
forglemmelse). At optage bara barasta i en sådan formlære, kunde
aldrig falde mig ind. — Til slutning blot endnu et; den af anm.
anførte sætning: liafa polinmód med einhvern kender jeg ikke som
islandsk; det kan ingen islænder sige; det hedder: hafa
polin-mæSi med einhverjum (rigtignok er hele sætningen danisme, og
ikke isl.).

Khavn, august 1906. Finnur Jonsson.

Tilläggsanmärkning till åvanstående.

Tack vare prof. Axel Kocks välvilliga tillmötesgående har
jag blivit satt i tillfälle att till prof. Finnur Jonssons
’bemærkning* foga ett par ord. Prof. Finnur Jonsson har i densamma
påpekat tvänne av mig begångna misstag. På sid. 107 bör ’den
gamla mask. gen.’ hänföras till fótar istf. till fóts; — sid. 112 har
jag av det svänska substantivet tålamod låtit förleda mig till att
istf. att skriva antingen vera þolinmódur eller liafa þolinmœði
sätta ett uttryck sammanblandat av båda. Detta berör dock icke
frågan om huruvida ackusativforrnen mycket väl där kan
förekomma. Denna ock övriga, såväl av mig i min anmälan omtalade,
som av prof. F. J. i hans ’bemærkning* mot mig anförda
företeelser träffas onekligen av vad han själv säger: der trænges her
til en grundig redegörelse. Som jag på tvänne ställen i min
anmälan och även i Sv. landsm. 1905, sid. 103 antytt, är det en
undersökning av levande isl. språkmaterial å ort ock ställe, som
måste föregå en publikation av mina anteckningar därom.

Uppsala den 20 okt. 1906.

H. Buergel Qoodwin.

ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XXIII, NY FÖLJD XIX.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1907/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free