Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 K&lund: Om Crymogæa.
vis beskæftigede sig. Når der således til Crymogæas
geografiske bemærkninger s. 16 fojes hvad ’Hans Nansen siger
om Islands bredde og længde’, sigtes herved öjensynlig til
H. N:s Compendium Cosmographicum, som udkom l:ste gang
1633; altså kan oversættelsen ikke være ældre end et af de
nærmest folgende år. Og når oversætteren til A. J:s
udtalelse sammesteds, at han i denne bog med forsæt forbigår
en udförligere behandling af Islands naturforhold og
åndeverden, lægger "hvorom kanske andensteds og senere bliver
skrevet noget udforlig, dersom folk önsker det og der kan
gives lejlighed dertil", så vil dette kunne gælde for en
ligefrem henvisning til et skrift som Gisle Oddssons nogle år
senere udarbejdede om Islands vidundere *). Flere andre af
oversætterens tillæg går også i samme retning, som når han
giver afvigende tal for de enkelte landsdeles fjorde (Crym.
s. 16), opregner forskellige på Island anvendte surrogater for
brændsel (Cr. 58) eller anförer mange arter söfugle og vilde
småfugle (Cr. 53). Til belysning af oversætterens
kundskaber kan i övrigt fremhæves et længere indskud om de i Cr.
56 nævnte olympiske lege og en populariserende udvikling
af det lange fra den kendte retslærde Bodinus (f 1596)
hentede citat om begrebet "familia" (Cr. 58—59); med megen
sagkundskab er den latinske redegörelse for fattiglovgivningen
(Cr. 69—70) gengiven i klar islandsk stil. På mange steder
*) Mærkelig er oversætterens til slutningen af dette kapitel (Crym. 1.
cap. p. 16) fojede anvisning: "Lige over for dette blad kan man se og
beskue Islands trykte afbildning med dens fleste og vigtigste
ejendommeligheder, hvilket Islands blad jeg helst vilde indsætte her, da det forekommer
mig med rette og egenlig at tilhore dette forangående kapitel". At herved
sigtes til en påtænkt udgave af oversættelsen med tilhörende Islandskort, er
dog vel mindre sandsynligt; snarere gælder henvisningen oversætterens *
original-manuskript alene, hvor han da må antages at have indsat et eksemplar
af et ham tilgængeligt Islandskort, sandsynligvis det i Mercators Atlas 1595
optagne eller det dermed nærbeslægtede i Ortelius’ Theatrum orbis terrarum
1595ff., 4. og fg. udgg., som bægge antages at stamme (gennem A. S.Vedel)
fra biskop G. Thorlaksson, og af hvilke navnlig Mercators har bevaret
sproglige spor af islandsk oprindelse.
ARKIV KOR NORDISK FILOLOGI XXIII, MT FÖLJD XIX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
