Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
K&lund: Om Crymogæa.
slibrige — småvers af den ovenfor angivne art. Nogle
tilfælde (alle anförte hos O. D., ísl. vikivakar) vil belyse dette.
Fra vikevakernes sidste tid, da de havde et meget slet rygte,
erindres tvetydige småvers (O. D. 34); fra 16. årh. kendes
et spottevers, som en barnlös storbondes hustru lod
tjæneste-pigen kvæde for husbonden under en vikevake-dans, hvori
impotens forekastes denne (O. D. 16); af Sturlunga saga og
de med denne samtidige kilder ses det, at i 13. årh. var
dansevisen hyppig af satirisk indhold, og flere af de i
Sturlunga saga anförte spottevers må antages at være digtede til
dans (O. D. 13). Endelig angiver udtrykkelig den ældste
kendte, i en bispesaga opbevarede beretning om dansen
på Island, at denne bestod i, at mænd og kvinder under dans
sang usömmelige og letfærdige viser til hinanden, en
forlystelse, som allerede ved år 1100 var i fuld gang; kvadenes
art og versenes udveksling mellem mand og kvinde svarer,
som det vil ses, ganske til den senere vikevakes
ejendommeligheder.
R. Steffen har udforlig påvist den höje ælde og vide
udbredelse af en enstrofig digtning, som har været brugt ved
dans, og som går længere tilbage end balladedigtningen. Når
denne enstrofige digtning antages enerådende på Island
indtil rime-digtningens opkomst, bliver bispesagaens, fuldt
pålidelige, angivelse forklarlig, at dans har været i blomstring
på Island på en tid, hvor episk balladedigtning her næppe
kunde forudsættes. Meget af den enstrofige digtning er ifölge
Steffen bevaret som omkvæd til yngre digtning, det er
småvers, hovedsagelig af elegisk-erotisk indhold, således som de
forekommer knyttede til de middelalderlige folkeviser, til
danselegene og for Mands vedkommende til "fornkvæderne"
(O. D. 331 ff.). Herhen hörer sikkert også det bekendte i
Sturlunga saga bevarede halvvers, som hövdingen Tord
Andresson år 1264 kvad i forvæntning om sin forestående död,
"Minar eru sorgir þungar sem blý", der i sagaen kaldes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>