Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Kristensen: Skjaldenes sprog.
m. Hovedtryk på andet sammensætningsled.
Efter Pippings Bidrag tili Eddametriken (Hfors 1903)
kan det vel anses for sikkert, at versformerne IY 13 og IV
14 af formerne Z x Z x og Z x x x er så sjældne, at man
ikke kan regne med dem. Heller ikke Sievers godkender
sådanne versformer. Men dersom vi forudsætter — hvad
man vel i almindelighed gör, især fra islandsk side — at
sammensætninger og lignende ord altid har haft hovedtryk
på første led, får vi i Sigvats Knútsdrápa nogle vanskelige
vers. Der er (citeret efter Wiséns versetal)
2.3 Haralz i her Z — x
som ikke har en eneste tilsvarende verslinje i
eddadigtene;
3.4 Selunz Mir <6 - Z x
3.6 Qnundr dgnum £ - Z x
med blot Vsp. 16.8 Lofars hafat som tilsvarende.
Så vidt jeg kan se, har ingen af de andre som har
digtet i toglag sådanne verslinjer, og det går vel næppe an at
beskylde Sigvat for ikke at have overholdt versets fordringer.
Dærimod finder vi hos Pipping under IV 24 følgende
Ysp. 37.5 en annarr stod
43.5 en annarr gelr
53.3 er Odinn ferr
Hym. 8.5 en Qnnur gekk
Under IV 23 finder vi
Hym. 12.7 en a[f]r i tvau
13.2 en einn af þeim
21.5 en aptr i skut
osv., i alt 26 eksempler.
Vsp. 3.6 né uppbirainn
Hym. 28.1 ok enn jQtunn
31.4 í ásmegin
Þr. 2.7 né upphimins
Þr. 31.7 ok ætt jotuns
Ygt. 7.5 en ásmegir
Rþ. 48.4 en ér hafid
osv., i alt 46 eksempler.
Nu ved jeg vel, at Pipping vil have første stavelse i
disse vers opfattet som lang, dvs. over to moræ, men jeg
tror ikke han har ret i denne opfattelse. Sammenligner vi
næmlig hans eksempler under IV 13 - finder vi dær
som de kortest mulige former af første stavelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
