Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
romantisk-personlige Handlingsmotiver med deres Enkeltheder.
En Undtagelse gør jeg i et enkelt Tilfælde, nemlig ved den
tragiske Storheds Dødsmotiv, som jeg tillægger megen Vægt,
ja ofte opfatter som Sagnets eneste Rod-Indhold. Dog sér
jeg den tragiske Storhed ikke nødvendigvis ene og alene i
Dødskandidatens personlige Egenskaber, men ligeså meget,
ja mere, i den politiske Magtfylde hos den Stat, som han
repræsenterer.
M. H. t. Navne er jeg tilfreds, når det kan lykkes mig
at påvise Grupper, hvori et Par af de vigtigste Navne
stemmer mere eller mindre fuldstændig, medens der i
Omgivelserne blot hersker Samstem i Summen af de optrædende
Navne-Elementer eller Ætte-Stavrim. Exp. tysk: 1 GIBICHE,
(2 Uote), 3 GRYMEHILD (KRIEMHILD), 4 GUNTHER,
5 HAGENE, 6 Gernot, 7 Giselher = nord.: 1 GJUKE, 2
GRIMHILD, 3 GU(N)Drun, 4 GUNNAR, 5 HØGNE, 6
Gottorm, (7 Gjaflaug, 8 Gollrǫnd).
M. H. t. Personer er jeg tilfreds, når det kan lykkes
mig at påvise Grupper, der forenes ved Frændskab i videste
Mening eller ved fælles Fjendskab mod andre Grupper. Exp.
de forskellige Sigmund’er, Sigvard’er, Siglind’er, Sigrun’er,
og andre Sig-Personer samt Helge’r, Hedin’er, Eylime’r etc.
næsten altid som Venner indbyrdes og Fjender af Personer
som Høgne, Hate, Hrimgerd, Hrodmar, Hreidmars Sønner,
Alf, Dag, Dankward etc. (”Partiet S” overfor ”Partiet H”);
kun rent undtagelsevis en Sigmund Fjende af en Sigvard,
en Sigar Fjende af en Siggeir etc.
M. H. t. Handlingsmotiver er jeg tilfreds, når det kan
lykkes mig at påvise Fællesskab i Hovedpersonernes samlede
Karaktertegning, støttende mig på, hvad Lessing siger i sin
”Hamburgische Dramaturgie”, at langt vigtigere for Digtningen
end Sandheden i de enkelte Handlinger er Sandheden i
Karaktererne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>