Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Larsen: v. d. Becke, Nogle Folkeviseredactioner. 79
han nn afhænder, og der findes yderligere ikke den ringeste
Antydning af, at disse Bønder havde faaet Tilnavn efter deres Gaarde,
hvilket tydeligt fremgaar af følgende Citat: "Ik her Tuue Galle ...
bekenne, dat ik ... hebbe verkøft deme wolbøren manne Kørd
Moltiken ... alle myn ghnd an Børze H. an Ekspøre zøken, dat
her Olf Byørns. van my tn pande hadde: an der bu tu Størbede
Je Spynk, 1 øre kørn, Pawel Jønss., 1 øre kørn ... an der bu tu
Tølstørpe Pawel Zwan, 1 pund kørn... an der bu tu EsTceberghe l)
Anders, 1 schill. grod. ... eet.
Efter Gennemlæsning af dette Adkomstdokument vil næppe
nogen anerkende Tølstørpe Pawel Zwan og EsTceberghe Anders
som Navne-Paralleler til Dr. Beckes Tandruppe-Tove.
Hermed vil vi forlade Indskriften og Graven og gaa over til
Visen selv — ingenlunde fordi der ikke er andre Indvendinger at
rejse mod Tydningen, men fordi det formentlig er unødvendigt at
fremdrage flere.
Af Digtets syv danske Adelsopskrifter erklærer Dr. R. først de
fem, der af Grundtvig er betegnede med Bogstaverne A—E for at
være en eneste vilkaarlig bearbejdet Redaktion. Hans Bevæggrund
til at opstille denne Paastand er let nok at faa ßfje paa: disse
Opskrifter indeholder nemlig en forholdsvis fyldig Gengivelse af
Visens Fabel og en Række betydningsfulde Enkeltheder, som kunde
synes at støtte den tidligere hævdede Opfattelse, at Digtet bygger
paa et gammelt Sagn, som har en virkelig historisk Kærne. Men
Grunde og Beviser giver han aldeles ikke for sin Dom; ikke med
et Ord forsøger han at gøre Læseren indlysende, hvorpaa han
bygger sit Skøn, og den Behandling, han undergiver Enkelthederne i
disse Redaktioner, kan rettelig kun karakteriseres med saa stærke
Ord, at jeg ikke ønsker at anvende dem i dette Tidsskrift.
Udgangspunktet for hans egen Rekonstruktion af Visens
Fabel er en selvlavet Forestilling om de optrædende Personers sande
Karakterer og Bevæggrunde. Den er i Virkeligheden kun et
Produkt af Digteren Reckes Fantasi, og da den strider mindst mod
den notorisk forvanskede Gengivelse af Visen i Karen Brahes
Foliohaandskrift (Grundtvigs G), søger han ganske naturligt sit
væsentligste Støttepunkt i denne Opskrift, og det skøndt han
andetsteds udtaler sig med den allerstørste Despekt om de i dette
Haandskrift bevarede Viseredaktioner, ja ligefrem sigter Karen
Brahe for ’literære Falsknerier’2).
Under saadanne Forhold vilde det maaske være rigtigst ikke
at gaa ind paa Enkeltheder. Ikke desto mindre skal jeg til
nærmere Oplysning for Tidsskriftets Læsere pille et Par Smaating ud.
Valget falder ikke svært; man kan næsten slaa op, hvor det skal
være. Da Kongens Sendemænd — hos Dr. R. efter slette Kilder
1) Udhævelserne er foretagede af mig.
l) S. 72; smlgn. S. ’27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
