Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 Falk: Mindetale.
ledes ansees hans tekstbehandling af Plautus (Mostellaria) for
altfor vilkaarlig; og hans lösning af den etruskiske gaade regnes for
mislykket. Ogsaa her skiftede B. gjentagne gange mening: fra
först af ansaa han sproget for nærmest besiegtet med italisk, senere
med italisk og græsk, endelig med armenis k. I behandlingen af
lykisk var han heldigere og har her (efter kollega Torps mening)
leveret slaaende argumenter for sprogets indogermanske oprindelse.
B. opstillede en egen afdeling af de indogermanske sprog som han
kaldte anatolisk, og hvortil han foruden armenisk regnede lykisk,
etruskisk og det sprog som taltes af den förgræske befolkning
(pe-lasgerne). At disse sidste virkelig var beslegtede med etruskerne,
synes at fremgaa af den lemniske indskrift. Hertil hörer et
efterladt större arbeide, hvis förste del handler om det etruskiske
sprog, og i hvis anden del, der bærer titelen "Ungriechische
Blemente im Griechischen", græske steds- og personnavne samt
mytiske navne og betegnelser for redskaber, planter etc. etymologisk
belyses. — Mange vil vistnok beklage, at B. ved disse
fjerntliggende arbeider, hvis resultater vel for en væsentlig del er tvilsomme,
droges bort fra de nærmere liggende opgaver, som ingen kunde
löse bedre end han. Selv saa han imidlertid, trods manglende
an-erkjendelse, altid meget forhaabningsfuldt paa denne side af sin
virksomhed, og hævdede ofte til forsvar for den hver nations pligt
til at deltage i det fælles kulturarbeide.
Hvad jeg hidtil har nævnt, kan synes meget, men udgjör
alligevel ikke paa langt nær hele omfanget af B.’s videnskabelige
virksomhed. Han bidrog til en mængde foretagender, var et ivrigt
medlem af videnskabelige selskaber, forte en udstrakt
videnskabelig korrespondance, kort sagt, deltog i alle rörelser paa sit
om-raade.
B. var utvilsomt en af de sidste af de store filologer af den
Grimmske type. I alsidighed overgik han endog P. A. Munch.
Da B. begyndte sin bane, var filologien endnu saa at sige i sin
barndom, stoffet var endnu ikke saa overvældende. Det var
dengang endnu muligt at anlægge studiet efter en meget bred
maale-stok. Men det er egnet til at vække den störste beundring, at
han har formaaet ikke alene at holde skridt med udviklingen paa
alle disse omraader, men endog fremme den paa de fleste.
Tilsyneladende kostede denne enestaaende produktion ham
som regel ikke overvættes anstrengelse, om han end ved en
enkelt leilighed maatte söge otium. Arbeidet faldt ham let; et
kvarters hvile efter maaltiderne, og hans hjerne fungerede atter med
fornyet friskhed. Hans interesse var altid vaagen. Hans aand
havde den hellige ild, som altid brænder, den store uro som aldrig
giver fred, men driver til rastlös virksomhed, — den uro som er
geniets sikreste kjendemerke.
En saadan aandens bölgende bevægethed skabes kun af de
store tanker og syner. Trods B/s nöiagtighed og grundighed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
