Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
Holger Pedersen: Anmälan. 300
gjort Bede for Bogens hele Anlæg, dens Fortrin såvelsom de
Mangler, jeg mente at finde ved den. Værket foreligger nu fuldendt i
to statelige Bind (på 537 og 551 Sider). Det er forsynet med et
Begister over de behandlede Ord af norsk Folkesprog. Den
videnskabelige Benytter vilde naturligvis have ønsket langt mere
omfattende Registre; men man må være overordentlig taknemmelig
for Bogen også uden Begistre. Idet jeg forøvrigt henviser til den
Ros, som jeg i min første Anmeldelse har ydet Værket, skal jeg
her indskrænke mig til at meddele et lille Udvalg af, hvad jeg
mener at have at tilioje til Bogens Liste over "Tillæg og
Rettelser".
Åger anses af Forff. for lånt fra Nedertysk; jeg vilde være
tilböjelig til at anse Ordet for ægte nordisk og forklare
Vokalforholdet overfor Gotisk og Vestgermansk som en indoeuropæisk
Alternation (af lignende Art som ved got. suts ligeoverfor oldeng.
swéte o. s. v.). Af Betydning for Ordets Kronologi er Låneordet
irsk og skotsk gælisk ocar "Bente". — Med Hensyn til Ordet fej
{feig) skal jeg göre opmærksom på, at Mikkola i Virittäjä 1905 S. 9
har forklaret finsk peijaiset "Gravøl" o g peijakas "Djævel" som
Afledninger af et germansk *faigjaz. — At irsk cré "Ler" (under
Kridt) umulig kan være lånt fra lat. creta, fremgår både af den
irske Form selv og af de britanniske Former (cymr. pridd o. s. v.).
Hvis der er nogen Sammenhæng mellem det keltiske og det
latinske Ord, kan dette sidste kun ved Folketymologi have noget at
göre med Ønavnet Creta. Bedömmelsen af de keltiske Ord hos
Stokes, Urkeltischer Sprachschatz S. 63 er uholdbar; forklarer man
derimod det cymriska dd som opstået af j (der måtte bortfalde i
Irsk), kan det irske d i Genitivformen criad være et oprindeligt £
(Stamme *qurijat-, *qurtjat-), og der er da Mulighed for, at det
latinske Ord kan være lånt fra Keltisk. Man vilde da vistnok ogs&
kunne opstille en rimelig Etymologi til det keltiske Ord; men
derpå skal jeg ikke gå ind her. — Hvad Forff. under Krokodü
meddeler om det græske Ords Etymologi, må suppleres ved en
Henvisning til IF XV 1—8. — Ordet le har intet at göra med alb.
tieé, thi dette Ord bar aldrig indeholdt noget l (KZ XXXIII 547).
— Med Læg (on. leggr S. 450) har irsk less "Hofte" intet at göre;
thi det irske Ord er identisk med bretonsk lee "Hofte" og kan
derfor ikke indeholde -ks- (der i de brittaniske Sprog måtte bhve
til ch); Ordet har sikkert -ts- og hører til lat. latus "Side". —
Ordet Lykke bringer Forff. II S. 510 i Forbindelse med lukke; en
semasiologisk Parallel er oldbulg. pri-kljuðiti s§ "hændes" til
klju-éiti "lukke", kljuöí "Nögle"; men under disse Omstændigheder kan
der ikke være Tvivl om, at Etymologien til Lod "Andel, Skæbne"
kan forfølges videre, end Forff. har forsøgt det; Ordet må høre
sammen med lat. claudó. — Med Man forbinder Forff. alb. maje
"Top", idet de forklarer j af nj; det er imidlertid opstået af Ij og
har i de Dialekter, der bevarer Ij som mouilleret Z, Formen male
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
