- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
78

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Am. B. Larsen: 1 pers. præs. uten i-omlyd.
anden genetisk forklaring end den vistnok væsentlig popu-
lære, at de er overfort fra præs. konj. Trods den store lik-
het opfattes denne forklaring neppe mer av nogen som nogen
forklaring av formens oprindelse; den beror vel på den fore-
stilling, at alt hvad man har at regne med’ i den nordiske
sproghistorie, forefindes i det oldislandske literatursprog. Like-
som de stærke verber ikke kunde ha fåt refleksivformer i
l:ste person uten omlyd, dersom l:ste pers. ikke fór hadde
været uten «-omlyd, således vilde færösk heller ikke ha fåt
sådan form i aktiv uten den samme betingelse. Der kunde
ellers ikke bli trang til at skille l:ste person fra 2:den og
3:dje i vokal. Den endevokal i, som er tilfoiet, og som nu
optræder som 1-personsmærke i al nogenlunde regelmæssig
præsensböining (nemlig: med undtagelse av præteritopræsen-
tierne), er utvilsomt lånt fra de svage verber av typerne
fåra og pola, og den er tilfoiet ved verber med enstavelses-
præ8ens for at gi l:ste person et tydeligt person- og præsens-
mærke, medens denne verbalform hos dem fór hadde mang-
let fælles endelse. En sådan overförelse av endelsen kunde
ventes at forårsage også nogen anden sammenblanding av
disse to præsensböininger, og det findes der da også. En del
av de verber der historisk skulde böies som fåra eller pola
har i större eller mindre dele av Ögruppen antat enstavelses-
tonelag, sjeldnere også svarabhaktivokal istedenfor stammens i
foran endelsens r i 2 og 3 pers. f. eks. allesteds e trig’vi
(< ek trúi), men han tm yr ( c kann *trýr), e tðl’i, men han
töVur på Skuvö, se ekskurs om tonelag på Færoerne.
Man kunde måske, om man end indrömmer, at det nu-
værende e takji, e bjó&i nedstammer fra ek *tak(u?), ek biu&(u?)
ved Færoernes fbrste bebyggelse av nordmænd, indvende at
deri ligger der ingen grund til at tro, at formerne kunde
forekomme uten ?-omlyd i Norge 12—1500. Jeg holder dog
for, at man ikke med rette kan sige dette. Formerne fra
Færoerne viser, at ved utvandringens tid var 1 pers. præs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:25:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1909/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free