Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Dansk sproghistorie. 123
(newna) ~ newne, thretta(s) ~ thrættæ, bæsta heste, afhenda
~ afhænde, sæktadhir ~ sæktæ(s), herra ~ hærræ, sweria ~
sweriæ (swerie), wæriande ~ weriende, wæria ~ wæriæ, skæra
skæræ, ~ Kun a har jeg optegnet i frælsa,
ærwa (erwa), weta, fellas, vphenga, bærgha (o: bæria)\ men
til gengæld kun (e) i rette (rættæ), -sællie, sædiæ (sætte),
dræpæ, Ams dræpnæ, særæ. Når man mindes, hvorledes der
næsten ingen former på -æ fandtes i de foregående rækker,
er den næsten ligelige fordeling ved stærkt iøjnefaldende.
Noget mindre fræmtrædende er « ved ø i roden, som
bødefestning, øre v. s. af det hyppigere bøda, bøtta, døtha,
føtha, føra, forgøra, høra, løsa, følgha, løftan. Ligeså ved y:
dyllie, hyllie mod skyfla, bryda, nyda, mynda. Men selv her
kan der næppe være tvivl om, at forholdet i virkeligheden
stemmer med det i Had. hdskr.
Bestemt afvigende er det dærimod efter i. Her havde
Had. hdskr. samme behandling som efter é, men i dette
hdskr. følger t de omlydte vokaler. Yi har ganske vist hyp-
pigt udelukkende a (som skifta, forwinna, innan, tima, sina,
bitha, sigha), men ofte forekommer dobbelt form, som ritha
~ rithe, wita (weta) ~ witæ (wide), sidia ~ sidie (sedie, sediæ),
sidiende, wigha ~ wighe, willia ~ williæ (willie), og vi finder
også ord udelukkende med (e): winne, windæ, witne, skil-
lies, minne, quinne, twigge.
Hvad der gör sagen ganske utvivlsom, er behandlingen
af nogle former på opr. -an. Hdskr. har overalt i for svara-
bhaktisk 9 foran r, n og s, og den med æ (e) skrevne lyd,
som udgår fra ældre a, behandles på samme måde, som vi
ser af det ofte forekommende tyltir eth. Denne regel for-
klarer også former som mæthin, døthin (akk. hankön) og
sithin. Men ved denne sidste form er forbindelsen mellem
i og omlydsvokalerne jo også klar nok.
Endnu mærkeligere er dog den anden afvigelse fra
Had. hdskr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
