Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byskov: Dissimilation og Ordet Nögle. 179
Dissimilation og Ordet ”Nogle”.
Nögle hörer til de vanskelige Ord i etymologisk Hen-
seende. Den oldnordiske Form er lykill, dannet af Yerbet
lúka (at lukke), og i jydske og norske Dialekter har man
endnu de deraf normalt udviklede Former Lögel og Lykel.
Nögle affinder man sig da med ved at sige, at det har faaet
n for l ved Dissimilation *), men derved er intet vundet i
Retning af Forklaring. ”Un mot n’est qu’une étiquette, ce
n’est pas une explication”, siger Grrammont i nedenanförte
Skrift, og selv om dette ikke kan siges i alle Tilfælde, er
det her meget træffende.
Dissimilation er en i Sprogvidenskaben meget brugt
Betegnelse, alt for meget brugt; man henförer derunder sær-
deles mange og mange ganske heterogene Fænomener. Den
udforligste Behandling af Emnet har man i Maurice Gram-
mont: La dissimilation consonantique dans les langues indo-
européennes et dans les langues romanes. Dijon 1895. Han
siger der (S. 9): ”Le sujet n’est pas nouveau: tout le monde
a parlé de la dissimilation; chacun en a rencontré des exem-
ples et cité des cas, mais personne n’a jamais établi ce que
c’est que la dissimilation, dans quelles conditions elle se pro-
duit et quelles en sont les lois. Il semble qu’il y ait là
une contradiction: si le phénomène de la dissimilation n’est
pas connu, comment peut-on en citer des exemples? C’est
que sans savoir exactement ce qu’est la dissimilation, on en
a un vague sentiment: on sait par exemple que c’est le con-
traire de Vassimilation. Quand on rencontre dans un mot
deux phonèmes qui présentent quelque caractère commun et
que l’un d’eux vient à subir une modification, on dit qu’il
y a assimilation lorsque le phonème modifié parait être de-
*) Saaledes Jessen: Etymologisk Ordbog 1893, O. Jespersen i Art. Dis-
similation i Salmonsens Leksikon 1896, Noreen: Vårt språk Bd. III S. 59,
1905, Falk og Torp: Etymologisk Ordbog 1906.
ARKIV FOR KORDISK FJLO IO O I XXV, NT F O U B XXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
