Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Kvadet om Vçlund. 73
Endnu skal jeg fremhæve en Enkelthed i Billedet. Nede
foran Æ gili er anbragt en Pil, som han endnu ikke kan
have skudt ud. Dette forer Tanken hen paa det Sagntræk,
som meddeles i de islandske Haandskrifter (AB) af Didriks
saga, at Egil, da han skal skyde Æbletaf sin Sons Hoved,
sætter en anden Pil nede ved Siden afsig. (I den norske
Skindbog fortælles det derimod at han tager toPile for-
uden den, med hvilken han skyder Æ blet af Sönnens
Hoved.)
De Forklaringer af Billederne paa det engelske Skrin,
som i det foregaaende er givne, er ikke alle sikre. Men
det folgende holder jeg for sikkert. Den engelske Kunstner,
som ikke senere end i 8de Aarhundred udförte disse Bille-
der, kjendte de med Didriks saga overensstemmende Sagn-
træk, at Æ gili bragte sin Broder Weland de Fjære, hvoraf
denne gjorde sig Vinger, og at Æ gili fik af Kong Nidhad
Befaling til at skyde mod den flyvende Weland. Kunst-
neren kjendte ogsaa andre Sagn om Ægilis Dygtighed som
Bueskytte, særlig et Sagn om, at han ligesom William af
Cloudesly værgede sig med Pileskud mod sinefremstor-
mende Fiender, som angreb ham i det Hus, hvor hans
Hustru var.
Efter dette kan Didriks-Sagaens Fortællinger om Egils
Dygtighed som Bueskytte ikke, som Klockhoff mener, være
laant fra den norske Fortælling om Herning. Da vi ved, at
Egil allerede i 10de Aarhundred i Norge var kjendt som
Bueskytte og Skilöber, maa Heming-Sagnet omvendt have
laant fra Egil-Sagnet, som fra England var bragt til Norge.
I Frankrige fortaltes i Middelalderen om en ypperlig Vaa-
bensmed Gåland (Galans), som skulde have smedet flere be-
römte Sværd *). Dette Navn paa Smeden er kommet til
*) Stederne findes hos Depping et Michel, Yéland le forgeron; Alt-
deutsche Blätter I, 34—47; W. Grimm Heldensage Nr. 28, 29, 30; Jiriczek
Deutsche Heldensage I 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
