Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmundsson: Anmälan. 81
traadt i et særligt Troskabsforhold til Kongen (h a n d g en g n ir
m enn), ligeoverfor hverandre. Og ligesom paa Island er det og-
saa i Norge disse sidste, der danner Grundlaget for Kongens Magt,
og ved hvis Hjælp denne hersker over de egentlige Undersaatter.
Og heller ikke her er Undersaatsforholdet nogen Forudsætning for
Indgaaelsen af det særlige Troskabsforhold; thi ogsaa Islændere
bliver Kongens haandgangne Mænd og bliver endda foretrukne.
Naar man nu hertil føjer, at disse haandgangne Mænd tillige ud-
gør Kongens Krigerfølge, saa bliver det herved i endnu höjere
Grad bekræftet, at Thingmandsforhold og Krigerfølge er iden-
tiske”.
I § 7 skildrer Forf. Godedommernes Væsen, hvorledes de
forenes og udstykkes, i § 8, hvorledes de kunde gaa til Grunde,
oprettes, sælges og afstaas, og i § 9, hvorledes de gik i Arv. I
§ 1 0 gives der endelig et historisk Overblik over Godemagtens
Udvikling, hvor det blandt andet fremhæves, at det ikke er før
end i det 12. Aarhundrede, at ”Goder” og politiske Magthavere
eller verdslige Høvdinge falder fuldstændig sammen eller betegner
det samme i Sagaerne.
Afhandlingen bærer Vidnesbyrd baade om solide Kundska-
ber og et grundigt Studium af den gammelislandske Litteratur og
om en betydelig Skarpsindighed. Den indeholder ogsaa mange
nye Iagttagelser angaaende forskellige Forhold, som kan faa Be-
tydning for fremtidige Undersøgelser af de paagældende Spörgs-
maal. Thi saadanne Undersøgelser har Afhandlingen, trods sine
ubestridelige Fortjenester, ingenlunde overflødiggjort. Dens Re-
sultater maa nemlig i flere Henseender betragtes som tvivlsomme,
medens den paa den anden Side har rokket saa stærkt ved de
ældre Forklaringer og Opfattelser, at man bliver klar over, at disse
ikke kan betragtes som fyldestgørende og at fortsatte Undersøgel-
ser derfor tiltrænges. Og netop heri ligger Afhandlingens Hoved-
fortjeneste.
Hovedindvendningen imod Afhandlingen maa blive den, at
Forf. jævnlig synes temmelig dristig i sine Slutninger. Det maa
saaledes i höj Grad betvivles, om alle de Mænd, som han vil göre
til ”Goder”, virkelig har været det. At en Mand i en Saga kaldes
for ”Hövding” kan paa ingen Maade gælde som fuldgyldigt Bevis
for at vedkommende har været Gode. Men netop denne Paastand
spiller en stor Rolle for Forf:s hele Bevisførelse, og dens Aner-
kendelse eller Forkastelse kan i höj Grad influere paa Hoved-
resultatet.
Som et andet Eksempel paa Forfrs Dristighed kan nævnes,
at han ikke tager Hensyn til, om hans Skildring af Godeinstitu-
tionen kommer til at staa i Modstrid med Fristatens Love, saa-
ledes som disse findes bevarede i Graagaasen. At Manglen af en
Centraladministration til Haandhævelse af Loven kan have med-
ført flere eller færre Uregelmæssigheder, er, som Forf. fremhæver,
ARKIV FOR NORDISK FILOLOGI XXVI, NT F Ö U D XXII. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
