Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Anmälan. 83
levende paa samme Tid, kan man let komme til det Resultat, at
Godernes Antal var langt större end det i Loven fastsatte. Men
dette behøver ikke at være noget Bevis for at Loven i denne Hen-
seende ikke var i Overensstemmelse med de virkelige Forhold,
idet der i Loven kun sigtes til en bestemt Klasse Goder, medens
Betegnelsen ”Gode” i Sagaerne kan anvendes om a lle Goder.
Men selv om Dr. Bodens Afhandling saaledes har sine Svag-
heder og man ikke uden videre kan godkende alle dens Resul-
tater, saa er den dog et saa dygtigt Bidrag til Godeinstitutionens
Historie og Udvikling, at den ikke vil kunne forbigaas af nogen
fremtidig Forsker paa dette Omraade.
Valtýr Gudmundsson.
G. Schütte: Oldsagn om Godtjod. Bidrag til etnisk kilde-
forsknings metode med særligt henblik på folke-stamsagn. Køben-
havn 1907 [Disputats].
Forf:s hensigt med denne bog er, som han selv udtrykker
det, ”at samle og tilrettelægge en del af det kildegrundlag, på
hvilket der i fremtiden vil kunne opbygges en skildring af, hvor-
dan vor folkegruppe fra den ældste tid har opfattet sig selv og
sine naboer. Det er med andre ord en kildestudie til vor etnolo-
giske folkeliteraturs historie”, og undersøgelsen betegnes som en
”foreløbig orientering”. Her må der særlig lægges vægt på ud-
trykket ”etnologisk folkelitteratur”, der forklares som ”den etniske
overlevering in d en optegnelsen” (s. 15). Det er stamsagn, ætte-
remser, folkeremser (folkeslags opregning), kampskildringer og
denslags, som göres til genstand for undersøgelse — et stof, som
hidtil har ”været luft for litteraturhistorikere”; remsen betegnes
som ”et mörkt fastland” (s. 116). Det må straks siges at det er
forf:s store fortjæneste at have taget dette ”interesseløse hverdags-
stof” op til grundig behandling og påvist dets betydning, samt
de bestemte regler og former, hvori det findes og som det følger.
Der kan ikke være tale om her at give en oversigt over hele det
vidtløftige stof, forf. behandler, eller hans behandling deraf. Han
deler sit arbejde i følgende hovedafsnit: I, ”Forgængeres opfat-
ninger” (hvor særlig N. M. Petersens fortjænester fremhæves), II,
”Vor etnologiske folkelitteraturs alder og ældste almenpræg”, III,
”Vor etnologiske folkelitteraturs overlevering” (overleveringens per-
soner, sted, tid, motiver, samt æmnets personer osv.), IV , ”Remser
og rangforhold”; her behandles vigtige spörsmål om, hvilken plads
i opremsningen de vigtigste personer indtager eller hvilken retning
der fra den talendes standpunkt følges; det vises, at der i reglen
ARKIV FÖR NORDISK FII.OI.OGI XXVI, NY FÖI.JD XXII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
