Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga, -7a. 3
f. e. haäerag (Björketorp), haitega (Kragekul); og i det 13. aarh.
træffer vi former som nijog, mig, pig, sig (ved siden af mjok, mik,
pik, sik), en svækkelse, som vel indtraadte först, hvor disse ord
stod pro- eller enklitisk i sætningeu og saaledes var svakt betonet;
men i uttalen er denne svækkelse visselig av langt tidligere dato.
Kun i ordene hvilikr, hvordan, pvilikr, saadan, sHkr, saadan og
glikr ‘), lik, lignende (got. galeiks) er hverken vokalforkortning
eller konsonantsvækkelse indtraadt, fordi leddet -Hkr i disse ord
beholdt hovedaksenten; men ogsaa her er leddet -Uk- svækket til
-lig-, saasnart dette kom i svakt betonet stilling, saaledes hvilig-
leikr, m. beskaffenheta). — Men om end overgangen -Uk- > -Jig-
saaledes lar sig forklare rent lydlig, saa tror jeg dog, at der ogsaa
har været andre faktorer tilstede, som har bidraget til at hidföre
den for gn. eiendommelige suffiksform. Allerede Koek (Arkiv,
N. F. 17 p. 106) har pekt paa, at den tidlige overgang J o g i
vort suffiks kan skyldes paavirkning fra adjektiverne med suffikset
-igr, som audigr, aurigr, måttigr, naudigr, hródigr, etc. Ogsaa
-igr, der er opstaat av germ. -îga (sml. got. niahteigs, listeigs, an-
steigs, piupeigs, etc.), deler jo skjæbne med -ligr i forkortelse av
det lange i; og særlig har vel den omstændighet bidraget, at i
neutrum endte begge dannelser paa -ild, altsaa daglikt, hardlikt,
blódlikt, ástúdlikt likesom audikt, máttikt, blódikt, ástúdikt. Kock
har her visselig set rigtig, men det forekommer mig dog, at for-
holdet maa kunne paapekes endnu nærmere. Jeg tror nemlig, at
den analogiske tilknytning til adjektiverne paa -igr er utgaat fra
og har gjort sig sterkest gjældende i saadanne tilfælde, hvor grund-
ordets stamme hadde utlydende 77 eller kons. -f 7, idet dannelser
paa -igr og med germ. -lika da i neutrum maatte falde helt sam-
men. Saaledes har man i ord som målikt, felikt, skjalikt vel i re-
gelen endnu hat en fölelse av skillet mål-ikt, fel-ikt, skjal-ikf; men
ved ord som fjallikt (til fjall, n.), gollikt (til goli, n.), hollikt (til
adj. hollr), yfirafiikt (til yfirafl, n.), fiflikt (til fifi, m.), tljpjukt (til
djçfull, m.), guåspjallikt (til guctspjalf, n.), smuglikt (til adj. smu-
gall), veslikt (til adj. vesall), fuglikt (til fugl, m.), skamfyllikt (til
skamfylli, f. og n.); derimot har det vel endog for datidens sprog-
folelse været temmelig vanskelig at avgjöre, hvilket suffiks der
foreligger. Ogsaa former som heimilikt, hcimulikt, djgfulikt, posto-
likt, engilikt, hvor 77 er forkortet til 7 mellem en vokal med "levis-
*) Herfra maa vel skjelnes ord som ja f nliJer, av aldeles like beskaffen-
het, Jcynlíkr, som slegter paa nogen, lyndisUJcr, lik av sindelag, skaplikr,
likesindet, etc. Dette er nemlig sammensætninger med adjektivet lilcr C
glikr.
s) Med denne svækkelse J o - g kan ogsaa sammenlignes overgangen
t >■ d i formen þad ( c pat), som Bugge har paavist paa to danske guld-
brakteater skrevne med den længere runerække (se Bugges avhandling i Aar-
böger for Nord. Oldk. for 1905 p. 266 og 287). Formen pad findes ogsaa paa
Eökstenen med den længere rækkes runer, medens samme sten med den kor-
tere rækkes runer har p a t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
