Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Sverdrup: -ligr, -liga, -Za.
mannligr, úvitmannliga. Ved en flerhet av den sidstnævnte art
adjektiver paa -mannligr, kan man dog som grundord sætte en syn-
taktisk forbindelse av mactr og et attributivt adjektiv; altsaa
grundord som: ”frjåls, gódr, harctr, hreinn, ilir, lltill, mikill, rlkr,
roskinn, snarpr, stórr, tiginn, vesall, vitr madr”. Men sammen-
sætningen med *mannligr har dog en rent adjektivisk betydning
av et egenskabsord, hvori begrebet ”mand” ikke længer indgaar,
saa den ofte ikke siger mere end det usammensatte adjektiv; det
viser nttryk som: "ertu Håkon snarpmannligr madr ok virduligr”
(O Hm. 225).
I vestgermansk og östnordisk er forholdet ganske som i gn.;
dog er de sammensatte adjektiver paa -mannligr eiendommelige
for gn. — Karakteristisk saavel for vestg. og östnord. som for gn.
er mangelen paa adjektiver paa -ligr til noraina agentis. Saaledes
findes der kun faa adjektiver til de talrike nom. ag. paa -ari, oht.
-åri, ags. -ere. Vistnok synes man ikke at ha havt nogen sky for
at danne adjektiver paa -ligr til avledede ord med endog sterkt
utprægede suffikser; men ved nom. ag. paa -ari har det dog været
naturligere at danne adjektivet enten til det til grund liggende
verbum eller til et hermed besiegtet abstrakt substantiv eller et
adjektiv; saaledes har man bjalpari men hjålpligr, Itikari men
leikligr, neitari men neitiligr, svikari men svikligr etc.; og særlig
har vel aarsagen været den, at jo mere suffikset er blit anvendt
med en rent almindelig adjektivisk betydning, desto mere har det
tapt evnen til at danne nye ord med den oprindelige bahuvrîhi-
betydniDg. Uproduktivt er ogsaa -ligr til dannelse av adjektiver
til betegnelser for levende væsener paa -ungr, -ingr, -ingi, -lingr;
kun gyåingligr, hgfdingligr, komingligr, níctingligr, dróttningligr og
vikingligr forekommer. En overordentlig produktivitet i dannelse
av nom. ag. med forskjellige suffikser viser det poetiske sprog; her
har vi saaledes de talrike sammensatte primære nom. ag. med
suffikset gerra. -a- og præsensvokalisme, og likeledes de med suffikset
-an og sædvanlig laveste vokaltrin; videre nom. ag. paa -ir og
-uår, samt de av præsens particip dannede (se Falk, PBB. 14, p.
1 fif.). Men heller ikke hertil findes dannelse paa -ligr. Over-
hovedet er nemlig adjektiverne paa -ligr forholdsvis sjeldne i det
poetiske sprog. Det er prosaen, for en stor del dagligtalen, men
fornemmelig den lærdere, kirkelige stil, som er dette suffiks’ egent-
lige felt; her har det vokset sig sterkt, og her har det skutt ut
sine talrike grene. Men i den gammelnorske poesi, særlig den
ældre, har ikke disse adjektiver formaadd at vinde nogen popu-
laritet som æstetisk hjælpemiddel, og derfor har det heller ikke
kunnet finde anvendelse inden de for den poetiske stil eiendom-
melige orddannelser. I den senere poesi — i epigontiden — synes
de dog at trænge mere og mere ind.
2:o. Ved de övrige konkreter, tin g o rd e n e , er det vanske-
lig at opstille tydeligere betydningsgrupper. Av den oprindelige
bahnvrihi-betydning er der faa spor igjen. Nævnes kan dog:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
