Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
privative partikel Ú-; ja ofte mangler det tilsvarende adjektiv uten
Ú-; og som vi senere skal se, viser de ægte verbaladjektiver paa
-ligr (d. v. s. paa -iligr og -anligr) netop en betydelig produk-
tivitet i forbindelse med en saadan privativ partikel. Av de her-
hen horende adjektiver sammensat med ú- og uten tilsvarende
positive adjektiver kan da nævnes:
úaflátligr (og -liga), uophörlig, stedsevarende, til aflåt, n.
ophor, slut.
úárligr, utrivelig, til år, n. god aaring; sml. årsamr, trivelig.
úskiUigr, uadskillelig, udelelig, til skil, n. pi. hvad der utgjör
forskjellen paa tingene, det hvorved man skiller den ene ting fra
den anden; úsundrskilligr.
útalligr (og -liga), utallig, utællelig, til tal, n. optælling,
beregning, v. s. av útal, n. utallig mængde.
úvistligr, som ikke kan beboes, til vist, f. ophold, væren paa
et sted.
úprotligr, uforgjængelig, uophörlig, til prot, n. mangel.
úyfirstigligr, uovervindelig, til et *yflr$tig, n.; sml. yfirstiga.
6 :0 . Forövrig gives der endnu en hel del adjektiver, som
ikke lar sig indordne under bestemte betydningskategorier, der
danner mere eller mindre produktive grupper. Suffikset har her
en rent generel og abstrakt betydning av tilh ö re n h e t; adjek-
tiverne betegner saaledes ”som hörer til grundbegrepet” eller ”som
staar i forbindelse med grundbegrepet”. Denne betydning optræder
dog, netop paa grund av sin abstrakte almindelighet, mere eller
mindre nyanseret alt efter grundordets art og betydning. Man kan
derfor sige, at suffiksets egentlige funktion er her kun at överföre
substantiver til adjektiv-kategorien uten at indforlive dem i nogen
speciel betydningsgruppe. Jeg anförer eksemplerne i alfabetisk orden
uten hensyn til grundordets art, om det er konkret eller abstrakt:
alpydligr, almindelig, sædvanlig, til alpyda, f. alle mennesker,
almue.
andligr (og -liga), aandelig, til andi, m. aand; úandligr.
andvarpligr, forbundet med sukken, til andvarp, n. suk.
austrligr, östlig, til austr, n. öst (eller til adv. austr) ; intet
adj. til norftr, sitdr, vestr, derimot til de adv. komp. noråarr og
vestarr findes adv. norctarliga, norctarla og vestarliga.
bokligr, boklig, til bók, f. bok.
brúdkaupligr, som tilhorer, er av beskaffenhet som bryllup,
til brúdkaup, n. bryllup.
domligr, som hörer til dom, judiciel, til dómr, m. dom.
fa rlig t, passende, rimelig, til fa r, n. maate, stilling, orden.
galdrligr, som hörer til troldom, magisk, til galdr, m. troldom.
graptligr, som horer til, vedkommer begravelse, til grgptr,
m. begravelse (sml. ord som graptardagr, graptarsictr, etc.)
guädomligr (og -liga), guddommelig, til guMómr, m. guddom.
guäspjalUgr, evangelisk, til guctspjall, n. evangelium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
