Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga, -la. 49
sorgœrligr — soigligr; andaligr — andligr; heisaraligr —keisarligr;
purpuraligr =*pcrpurligr; riddaraligr — riddarligr; likamaligr ■=/t-
kam ligr; náttúmligr = náttúrligr; orrostuligr = orrostligr; svivirdu-
ligr = svïvirÜXigr ; nætrligr =■nàttligr ; galdraligr —galdrligr; hircta-
ligr = hirctligr; prestaligr —prestligr ; syndcdigr = syndligr. Under-
tiden er der iidtraadt betydningsdifferentiering, sml. saaledes arø-
narsligr og arnarligr, gózligr og góligr, mannsligr og mannligr.
Som det av eksemplerne vil sees, synes det genitiviske princip sær-
lig a t finde amendelse ved avledninger til maskuline og feminine
n-stammer, hvortil der kun er faa dannelser med grundordets stam-
meform. Men, som jeg har vist, konkurrerer dog de to principer
m ed hinanden, og ned igjennem tiderne er denne konkurranse
blit stadig ste?kere, genitiv-dannelserne har vundet stadig mere
terræ ng paa de andre dannelsers bekostning. Dette kan da ogsaa
tydelig iagttas saavel i senere islandsk som i vore bygdemaal. I
islandsk synes saaledes det genitiviske princip at være det for
tiden mest anvendbare ved substantivavledninger; særlig er det
almindelig ved de neutrale ja-(ia-)stammev og ved w-stammerne,
m en anvendes hyppig ogsaa ellers; sml. saaledes: afskræmislegur,
hæslig, algyctis>egur, pantheistisk, auåfrædislegur, nationalökono-
misk, efnislegur, materiel, meinleysislegur, godmodig, etc.; afkårar
legur, upassende, bókmentalegur, litterær, borgaralegur, borgerlig,
dauäalegur, dödbebudende, etc.; biflíulegur, bibelsk, frœâslulegur,
pædagogisk, grýltdegur, gruopvækkende, gufulegur, kraftlös, gyäju-
legur, guddommelig, etc.; dýrslegur, dyrisk, einrœningslegur, indi-
viduel, engilslegur, englelig, félagslegur, social, framhvæmdarlega,
praktisk, gerðarlegur, som tar sig godt ut, greindarlegurf intelli-
gent, etc. 1 vore bygdemaal, hvor det gamle deklinationssystem
er gaat tilgrunde, maatte det bli s-genitiven, der blev den seirende
i denne art avledninger. Saaledes har vi substantivavledninger,
som f. e. barnsleg, trælsleg, uvensleg, aalvorsleg, ståkarsleg, djevéls-
leg, fiendsleg, drambsleg, fjeUsleg, trollsleg, trolldomsleg, karsleg,
mannsleg, gjedsleg, hundsleg, hovdingsieg, etc., etc. Men særlig
blev s-genitiven det levende dannelsesprincip ved adjektivavlednin-
gëî*j §ääledes: fælsleg, finsleg, einsleg, vænsleg, fatigsleg, feigsleg,
gamalsleg, gildsleg, godsleg, grimsleg, illsleg, hardsleg, reinsleg,
uvandsleg, kaldsleg, kjendsleg, klensleg, olmsleg, etc., etc.
Til slutning skal omtales et allerede tidligere (se under A,
3o) nævnt merkelig ord paa -arligr, nemlig undarligr (og -liga).
Jeg ser mig ikke istand til at gi nogen tilfredsstillende forklaring
paa denne eiendommelige form. Dannelsen synes at være temme-
lig gammel. Den forekommer i vore ældste sagaer (Eg. kap. 12,
Nj. kap. 41, Laxd. 45), og i poesi synes ordet förste gang at op-
træde i en av Tormod Kolbrunarskalds viser (Flat. II, p. 215),
altsaa omkr. 1020. Og undarligr er sikkert meget ældre end side-
formen undrligr, der vel kan betragtes som en senere rekonstruk-
tion. Man kunde derfor fristes til at anta, at der allerede tidlig
AMCIV FOR VORDI8K FULOI.OOI XXVII, XT F ÖM D X X III. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
