Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Anmälan. 97
oplysning) bemerker — interesse til flere sider: Navneformen med
H er sjelden i Norge i dette ord; diplomerne er fra det Ä-löse
Söndmör, hvor det tör antas, at h stod i 1403, men neppe i 1578;
livis originalens Hamvndi er ret, har der ved siden av ««-stammen
-mundr ogsaa værçt en rø-stamme, likesom ved Amundr: Amundi.
— Den samme anke over manglende fuldstændighet gjælder tildels
opslagsformerne. Saaledes synes Aldîs at ha samme krav paa at
opföres særskilt som Algeirr og Algerdr, Esbjgrn og Esgeirr fin-
des kun under Åsbjgrn og Asgeirr, — muligens fordi forfatteren
ikke anerkjender disse former som egte norske. Mens den under
Halldörr anförte form Hallpôrr ikke er særskilt anmerket, er om-
vendt Hrôdleifr opfort med henvisning til Hrdlleifr, hvor imidler-
tid ingen slik form findes. Omvendt optrær hos L. Allaug, som
selvstændig kvindenavn, mens det i virkeligheten kun er en side-
form till Aslaug, som i Vest-Agder i 15. aarh. er blit uttalt ahllaug.
Hvor et personnavn indgaar i gaardnavn som foreligger i
middelalderlig form, er dette meget almindelig anmerket. Noget
fast princip er her dog vanskelig at finde. Saaledes mangler norske
gaardnavn med Hrolfr, men ikke med Brolleifr, med Bergpôrr, men
ikke med Bergsveinn. Yed kvindenavn er anförselen av gaardnavn
regelen: sml. Asgerdr, Ashildr mot Asbjçrn, Asgautr, Asgeirr;
likesaa Arngerda mot Arnbjçrn o. s. v. Til gjengæld vil man i
ikke faa tilfælde hos Lind finde gaardnavn som mangler i O. Ryghs
posthume arbeide "Gamle Personnavne i norske Stedsnavne", hvor-
ved dels dennes artikler fuldstændiggjöres (sml. f. eks. Hahavellir
under Haki), dels hans samlinger berikes med helt nye artikler
(sml. Ewo rud, Fardldss puæit).
I Linds verk optas ogsaa saadanne personnavn som kun lar
sig utdra av stedsnavn; f. eks. Adi, Geirvaldr (kjendt fra got-
landske runestene), Gudarr, Hani. Dog er L. paa dette punkt
langt forsigtigere end sin forgjænger Rygh. Man vil saaledes hos
L. forgjæves söke Andi, E lfr, Fugli, Færehr>Gladr o. fl. Under-
tiden kunde denne varsomhet maaske synes lidt vidtdreven; Idungr
og endnu kanske et par andre har vel likesaa megen sandsynlighet
som enkelte av de medtagne navn.
I opfatningen av de norske gaardnavn stemmer ellers Lind
for det meste med Rygb, saaledes ogsaa undertiden i mere tvil-
somme tilfælde. Som naar det hyppige stedsnavn Aranes henföres
til personnavnet A ri; eller naar Hceringherwdh stilles til Hæringr
(jfr. "Norske Gaardnavne” Y, 213). Hvor Lind avviker fra Rygh,
er det sedvanlig med god grund. Dette er f. eks. tilfælde ved
Herstad i Söndfjord (skrevet Hceristadir i Bjçrgynjar kalfskinn),
som L. stiller til Hervi(r), R. derimod til Herjulfr (uoverensstem-
melsen med Rygh er her ikke, som ellers almindelig, markeret).
Höist sandsynlig er ogsaa L.’s henförelse av en række gaardnavn
til et personnavn *Imir (sideform til Imi), hvor R. har helt avvi-
Í.RKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XXVII, NT FÖ L/D XXIII. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
