Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Finnur Jónsson: Anmälan.
grundlag af eddadigtene, på en meget indgående måde, dog således,
at det kun er verbets stilling i simple afhængige sætninger, som
ved et særligt indledende ord er betegnede som sådanne, der
benyttes. Efter nogle indledende bemærkninger om linjens øvrige
bestanddele (andre end indledningsordet og verbet), som forf. be-
tegner med ordet ’last’, giver han en skematisk-systematisk over-
sigt over forholdet (A) i ljódaháttr, (B) i málaháttr og (C) i forn-
yrdislag. Resultatet bliver, at verbet viser sig i reglen at stå i
linjens slutning, når den er ’einlastig’, i alle 3 versemål, — at
’lasten’ kun i ljódaháttr kan sættes foran indledningsordet osv.
Efter alt dette mener forf. at kunne slutte, at den metriske form
ikke alene overhovedet har udøvet betydelig indflydelse på ord-
stillingen, men også at denne indflydelse har været meget betydelig
i bestemte retninger, der talmæssig lader sig påvise. Forf. udtaler,
at han håber senere at kunne göre rede for, hvilken betydning alt
dette kan have for kritikken (særlig alderskritikken) af Eddadig-
tene. Spörsmålet er således meget interessant, og man må med
spænding imødese de — forhåbenlig snart — følgende afhandlinger,
hvortil der her hentydes. Her er der ingen grund til at komme
nærmere ind på enkeltheder; det hele må læses i sammenhæng.
Af interesse er det at se, at prof. Sievers — på to punkter
— tager afstand fra sine tidligere meninger; således opfatter han
nu en linje som es (hann) vaJcnaäi ikke, som för, som x (x )-^ * £ ^
(o: C-form), men som x(x) J w ^ (o: B-form) ; det forekommer mig
dog at være ret tvivlsomt, hvorvidt dette er at foretrække. Jeg
ved ikke om det kan støttes ved betoninger af sådanne ord som
Vafþructnir, der åbenbart (ialfald i ljódaháttr) er at betegne som
-£
■— o: med stærk (bi)tone på sidste stavelse. Det andet punkt,
hvor forf. gör en anden opfattelse gældende, er spörsmålet om,
hvorvidt det er rigtigt at udskyde ubetonede små ord (pronn., og
lign.) eller trække dem (ord som eh, es’) sammen med andre ord;
han mener at dette ikke bör göres, undtagen i enkelte tilfælde.
Her kan jeg ikke følge prof. Sievers og kan i så henseende henvise
til nogle bemærkninger af mig i et følgende hæfte af dette tids-
skrift.
København i maj 1910.
Finnur Jónsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
